Welcome to Complete Elementor Demos – Phlox WordPress Theme. This is your first post. Edit or delete it, then start blogging!
Kanonkuglestabling for viderekomne
Livet som matematiker var anderledes for nogle hundrede år siden. 1600-tallets matematikere nøjedes ikke med at sidde ved skrivepulten og lave beviser — de tjente under konger og fyrster, og var uundværlige når man skulle kende banen for en flyvende kanonkugle eller tegne kort over ukendt land. En af tidens største naturvidenskabsmænd var Johannes Kepler, der arbejdede sammen med Tycho Brahe og blandt meget andet påviste, at planeter kredser om solen i ellipse-formede baner. I år 1611 stillede han spørgsmålet: Hvordan skal jeg stable mine kanonkugler, så de fylder mindst muligt? I år, godt og vel 400 år senere, har nutidens matematikere endelig givet et svar på det spørgsmål.
Inden man læser videre er her en opfordring til selv at lege med problemet: Forestil dig at du skal fylde en stor tønde med kanonkugler, og at der skal være så lidt luft i tønden som muligt. Du har givetvis ikke en stak kanonkugler i nærheden, men mindre kan også gøre det: En samling glaskugler, eller et net appelsiner, for eksempel. Den mest oplagte stabling er måske at lægge nederste lag kugler i et kvadratisk gitter, lægge en ny kugle direkte ovenpå hver kugle i nederste lag, og fortsætte sådan. Ved at pakke kuglerne på denne måde får man en pakningstæthed på 52% — hvilket bare betyder at 52%, eller lige godt halvdelen, af tøndens rumfang fyldes af kugler, og resten af luft. Der skal ikke meget fantasi til at se, at det kan gøres bedre: Tag lag nr. 2 og flyt det lidt, så hver kugle nu hviler i fordybningerne mellem kuglerne i lag 1. Fortsæt på samme måde med at lægge kuglerne i det nye lag i fordybningerne i det foregående. Denne pakning kaldes cubic close packing, og er den grønthandlere bruger når de stabler appelsiner. Kepler viste, at pakningstætheden for denne pakning er omkring 74%, og dermed væsentligt bedre end vores første forsøg. Kepler foreslog også noget mere radikalt: Denne pakning var faktisk den bedst mulige! Med andre ord: lige meget hvilken anden pakning man forsøgte sig med, ville pakningstætheden højst være de 74% man også får ved bruge cubic close packing.
Kepler gik dog ikke så langt som til at føre bevis for sin påstand. Og man kan måske forstå hvorfor: Hvordan kan man sige noget meningsfuldt om alle mulige pakninger? En ting er alle de symmetriske, rigide pakninger som de to ovenfor — noget andet er alle de uendelige mange tilfældige pakninger, vi kan lave ved at hælde kugler tilfældigt ned i tønden. Et bevis for Keplers påstand skal kunne håndtere alle disse pakninger på en gang. Et første stort skridt blev taget af den ungarske matematiker Fejes Tóth i 1953. Toth opstillede en ligning, og viste at løsningen til denne ligning var den maksimale
pakningstæthed. Med andre ord: Lige meget hvilken pakning man finder på, vil dens tæthed være mindre end løsningen til ligningen. Hvis Fejes Tóth nu blot kunne løse ligningen, og vise at løsningen var de 74% man opnåede med cubic close packing, ville Keplers formodning være vist. Problemet var bare, at Toths ligning var kompliceret. Meget, meget kompliceret. Skulle man løse ligningen, krævede det voldsomme mængder computerkraft, og i 1953 kunne en computer på størrelse med en kummefryser knap nok lægge to tal sammen. Heldigvis er vi kommet et stykke siden da. I løbet af 1990’erne lykkedes det matematikeren Thomas Hales at skrive et computerprogram, der kunne løse Toths ligning. På vejen skulle programmet løse over 100.000 mindre ligninger, og resultaterne af Hales’ udregninger endte med at fylde over 3 gigabyte. Og derefter skulle programmet tjekkes for fejl, ligesom matematiske artikler bliver tjekket for fejl inden de sendes i trykken. Normalt bliver matematiske resultater gennemrettet af kolleger, inden de bliver udgivet — men hvordan tjekker man 3 gigabyte programkode for fejl? Man skriver et mindre program, der kan tjekke det store programs korrekthed! Teknikken kaldes
automated proof checking, og er en af de mere revolutionerende ideer matematikken har set de sidste årtier. Det svarer — meget groft — til, at jeg ikke selv tjekker denne artikel igennem for stavefejl, men lader stavekontrollen gøre det — og samtidig lader stavekontrollen tjekke min grammatik, min kommatering, mine kilder og at det jeg skriver ellers giver mening…
Historien fik sin ende i juni i år, hvor et anerkendt matematik-tidsskrift accepter Hales’ artikel og hans løsnings-programmer. Og ja: Kepler havde ret. Ingen pakning er bedre end
cubic close packing. Men at det skulle tage 400 år at få fuldstændig vished, havde Kepler nok ikke regnet med.
Magtfordeling i Danmark
Hvem er det egentlig, der har magten? Er det de folkevalgte politikere, der bestemmer, hvordan samfundet skal se ud? Forskere har kortlagt, hvor magten i Danmark er koncentreret.
De populære TV-serier Borgen og House of Cards viser, hvordan magt kan bruges og misbruges i mere eller mindre komplekse politiske systemer. Frank Underwoods kynisme og magtliderlighed kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på idealister – kan det da passe, at enkeltpersoner kan styre så meget og at folkets stemmer drukner i systemet?
Netflix er ikke virkeligheden og USA er ikke Danmark, men forskning har vist, at der også i dette lille land ligger meget magt i få hænder.
Hvad er magt?
Magt er et omstridt begreb som bruges på forskellige måder. Man kan tale om fysisk magt som brugen af vold eller frihedsberøvelse, om militær magt, politisk magt, økonomisk magt – men også om psykisk magt og magtdynamikker i et forhold, familierelationer eller vennegruppen. Alt i alt handler det om, at nogle personer evner at dominere andre på en måde, så disse gør det, den dominerende person ønsker.
Gyldendal definerer magt som ”en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej.”
Magt er i bund og grund det, som styrer vores samfund. Demokratier er bygget op omkring præmissen om, at magten ligger hos folket, og de ved valg overleverer den til de folkevalgte politikere, som derefter handler i folkets sted. Spørgsmålet er, hvorvidt det rent faktisk er politikere udpeget af folket, der har størst indflydelse i et demokrati som Danmark.
Én gruppe styrer landet
Anton Grau Larsens og Christoph Ellersgaards ph.d.-afhandlinger om eliter i Danmark resulterede i to bøger om magtfordelingen i det danske samfund. De har redegjort for de mest indflydelsesrige personer i landet – og konklusionen er, at der er 423 mennesker, som reelt set styrer landet. Analyserne bygger på data fra over 5000 forskellige fora om råd, nævn og virksomheder, både offentlige og private. Forskerne har udforsket personers personlige indflydelse ud fra deres netværk og hvor stor rækkevidde og indflydelse de hver især har gennem deres hverv og positioner.
Listen over de mægtigste mennesker i Danmark så således ud i 2013 (daværende titler), ifølge bogen Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet:
- Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal.
- Lars Nørby Johansen, tidligere direktør for Falck.
- Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.
- Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri.
- Jørgen Mads Clausen, medejer af Danfoss.
- Steen Scheibye, tidligere direktør for Coloplast.
- Thomas Hofman-Bang, direktør for NKT Holding.
- Peter Schütze, tidligere direktør i Nordea.
- Kim Simonsen, formand for HK.
- Harald Børsting, formand for LO.
- Peter Højland, tidligere direktør i SAS.
- Niels Bjørn Christiansen, direktør for Danfoss.
- Lizette Risgaard, næstformand for LO.
- Tine Roed, direktør i Dansk Industri.
- Birgit Aagaard-Svendsen, økonomidirektør i J. Lauritzen.
- Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet.
- Niels Smedegaard Andersen, direktør for A.P. Møller – Mærsk.
- Erik Jylling, formand for Akademikernes Centralorganisation (AC).
- Ole Wehlast, formand for Fødevareforbundet NNF.
- Tom Knutzen, tidligere direktør i Danisco.
Fælles for mange af de mægtigste personer i landet er deres bosted, deres baggrund, deres forældres uddannelse og økonomiske situation og deres køn. Derudover det, at de ikke er folkevalgte politikere.
Det handler om netværk
Det, der placerer meget magt hos enkeltpersoner er det, at de mægtigste personer har flere hverv, og derfor større indflydelse og rækkevidde til at påvirke samfundet efter egne ønsker og interesser.
Landskabet for elitens netværk er kortlagt visuelt i Magtens Atlas (2016) af Anton Grau Larsen, Christoph Ellersgaard & Sarah Steinitz.
De vigtigste organisationer i Danmark forbinder de forskellige sektorer – politik, erhvervsliv, forskning, industri. Ifølge Grau Larsen, Ellersgaard og Steinitz ser toppen af listen sådan ud:
- Det Økonomiske Råd
- Regeringen
- Dansk Industri
- LO
I Det Økonomiske Råd sidder der 25 personer, som forbinder de største interesseorganisationer med embedsmænd og økonomiske vismænd. Vejen til indflydelse på tværs af sektorer er derfor kort.
Et af hovedpointerne i magtstudierne er netop, at strukturerne for indflydelse ikke er isoleret til enkelte sektorer, men løber på tværs, så den samme elite har en finger med i spillet på mange forskellige områder.
At ‘netværke’ er derfor ikke nødvendigvis spild af tid, hvis du ønsker at styrke din indflydelse!
Udforsk elitenetværket
I Foreningen for Elite- og Magtstudier skriver de to forskere, at “hvis vi skal tage vare på vores demokrati, må vi forstå, hvordan magten i vores samfund er organiseret. Uden et klart blik for magtens infrastruktur risikerer vi, at indflydelse koncentreres i en snæver elite, som ikke nødvendigvis afspejler den brede befolknings interesser”.
Forfatterne bag bøgerne har offentliggjort deres database, så man selv kan gå ind og udforske, hvordan Danmarks mange organisationer, bestyrelser, råd og udvalg er forbundet og hvor mest magt er koncentreret.
Matematikkens Nobelpris går til fransk bølgeekspert
Hvert år i slutningen af marts uddeles Abel-prisen af Det Norske Videnskabsakademi. Der findes ingen Nobel-priser i matematik, men Abel-prisen omtales ofte som ‘matematikkens Nobelpris’ — den gives til en matematiker, der gennem et helt liv har formet matematikken og bidraget med adskillige banebrydende ideer. På listen over tidligere vindere finder man for eksempel John Nash, hvis liv var baggrund for filmen ‘A Beautiful Mind’.
I år har Videnskabsakademiet givet prisen til den franske matematiker Yves Klein. Han får prisen for et livs forskning i matematikken bag bølger. Og fordi bølger optræder overalt i vores verden – fra radiobølger og røntgenapparater til musik og jordskælv – er der god grund til at se nærmere på hans forskning.
Uden bølgernes matematik – ingen stemmegenkendelse
Kleins arbejde ligger især i den del af matematik der hedder Fourieranalyse, som er den gren af matematikken der forsøger at forstå bølger. Var det ikke for Fourieranalyse ville vi hverken have mobiltelefoner, stemmegenkendelse eller mp3-afspillere!
Et simpelt eksempel: Som man måske har glemt fra gymnasiets musiktimer, kan alle toner bygges op ved at kombinere
simple grundtoner. Slår man en akkord an på en guitar, bidrager hver streng med en lydbølge med en bestemt bølgelængde. Hvis bølgelængderne opfylder nogle bestemte matematiske relationer synes vi, at det lyder godt – hvis ikke, synes vi lyder det falsk og beder guitaristen pakke sammen. På den måde kan al lyd, hvad end det er musik, støj eller menneskelig tale, dannes ved at lave komplicerede kombinationer af simple lydbølger.
Den matematik der udgør Fourieranalyse gør groft sagt, at vi kan gå den anden vej: Tage komplicerede lydbølger og splitte dem op i simple bestanddele. En slags lyd-byggekoldser, om man vil. Kan man splitte lyden op i disse simple grundelementer kan man også komprimere den: Skal man have alle detaljer i noget lyd med kræver det kolossalt meget information, men kan vi finde ud af hvilke lyd-byggeklodser lyden er bygget op af, kan vi klare os med langt mindre. Det er den idé der f.eks. ligger til grund for .mp3-filformatet.
At splitte lyden op i grundelementer er dog på ingen måde ligetil, og det er her matematikken kommer på banen. Fourieranalysen giver en værktøjskasse, der gør det muligt at hive information ud af komplicerede bølger – f.eks. hvilke grundtoner en guitarakkord består af, hvornår en bestemt tone optræder i et stykke musik, eller sågar hvilket ord jeg siger til Siri i min iPhone.
Wavelets – lydens legoklodser
Kleins arbejde handler især om de såkaldte wavelets, der er en helt særlig type bølge-byggeklodser. Det er et redskab, der ikke kun bruges til at analysere lyd – enhver form for
digital information kan behandles med værktøjerne i Fourier-værktøjskassen.
Kleins arbejde om wavelets ligger eksempelvis til grund for en bestemt udgave af .jpeg-billedformatet, der kan findes i ethvert billedbehandlingsprogram.
Og anvendelserne stopper ikke her: Wavelet-teorien bliver brugt til at filtrere støj fra information i seismografer og på den måde forudsige jordskælv, i rumteleskoper til at detektere tyngdebølger, og sågar af FBI til at analysere fingeraftryk.
Vil man vide mere om Kleins liv og bidrag til matematik, har Abelprisens hjemmeside en fyldig dækning.
Hadede Nobel matematik på grund af affære?
I øvrigt: En af de mest vedholdende vandrehistorier i matematikkens verden er den om Alfred Nobel og den manglende Nobelpris i matematik. Alfred Nobel levede i Sverige i forrige århundrede og blev rig på at opfinde dynamit. På sine gamle dage var Nobel plaget af dårlig samvittighed over den død og ødelæggelse hans opfindelse havde forårsaget, og besluttede sig for at donere 94% af sin betragtelige formue til videnskaben. Fem priser, i fysik, kemi, litteratur, medicin og fred, blev oprettet i hans navn. Men hvor var matematikken?
Rygtet går på at Nobels kone havde en affære med en af tidens kendte matematikprofessorer, og at Nobels forhold til matematik derfor var noget anstregt. Grubler kan dog afsløre, at historien intet har på sig — især fordi Nobel ikke på noget tidspunkt i sit liv blev gift. Den — noget kedeligere — forklaring er nok snarere, at Nobel oprettede priser i felter der gjorde verden bedre og fredeligere, og har var f.eks. medicin et mere oplagt valg. Det er bare ikke en helt så saftig historie…
Ny Podcast: Forskning skal sikre at Kunstig Intelligens ikke løber løbsk
I andet afsnit af Grubler-podcasten fortæller Erik B Jacobsen om både potentialet og nogle af farerne ved kunstig intelligens – og hvorfor han mener, vi skal have en forskningscenter for AI Safety i Århus.
Vi står lige nu i det samme dilemma med kunstig intelligens, som vores hulemændforfædre gjorde, da de opdagede ild: Kunstig intelligens rummer muligheder for at gøre vores samfund langt bedre, men hvis ikke vi får den tæmmet, er der samtidig en fare for, at Kunstig intelligens sætter verden i brand.
Derfor vil Erik B Jacobsen oprette i forskningscenter i AI Safety i Århus, som skal sørge for at vi udvikler kunstig intelligens på en forsvarlig måde.
Du kan abonnere på podcasten i iTunes gennem linket her: https://itunes.apple.com/dk/podcast/grubler/id1212158800?mt=2
Eller høre den direkte på siden lige her: http://grubler.dk/podcast/02-ai-safety-med-erik-b-jacobsen/
Bier er også optimister
Hvad har mennesker og bier egentlig til fælles, ud over at have fart på? Ifølge forskere ved London Universitet kan de små stribede flyvere opleve en slags optimisme, der ligesom vores følelse er styret af signalstoffet dopamin.
Der er en grund til, at chokolade er mere populært end broccoli: Hos mennesker frigiver eksempelvis slik og sex dopamin i hjernen, så vi får en positiv oplevelse. Forskere fra London Univeritet har netop testet, om det samme gør sig gældende for bier.
Inden de slap forsøgsbierne løs, lavede englænderne ifølge magasinet Science en slags testbane med fem huller i forskellige nuancer mellem blå (længst til venstre) og grøn (længst til højre).
Mens det blå hul indeholdt spændende sukkervand, måtte det grønne hul skuffe besøgende bier med ganske almindeligt vand. De tre midterhuller blev lukket, og sværmen af bier – af arten Bombus terrestris – fik lov til at gå amok. Efter kort tid havde bierne som formodet lært at finde ind til guffet i det blå hul.
Herefter åbnede forskerne de tre midterste huller (dem med farvenuancer mellem blå og grøn). Bierne blev delt i to testgrupper, hvoraf den ene fik vand og den anden sukkervand. Det viste sig, at de sukkerdopede bier hurtigere fattede mod til at flyve ind i de forvirrende turkise huller, hvor de jo ikke var sikre på, om der ventede dem en belønning (blå) eller ej (grøn).
Optimisme overvandt chok
For at teste at det virkelig drejede sig om optimisme, og ikke blot om et energigivende sukkerkick, lukkede forskerne nu alle bierne inde i et rør, der i nogle sekunder klemte sammen om bierne – på samme måde som en knæler gør det, når den har fanget en bi ude i naturen.
Efter denne chokerende oplevelse var de sukkerfyldte bier langt hurtigere til at træffe en beslutning om at komme videre og flyve hen til hullerne igen, end deres vansmægtende kollegaer, der i noget længere tid sad og var paralyseret.
Som en sidste test gav forskerne bierne et dopamin-blokerende stof. Nu var det slut med optimismen – bierne summede lige så langsomt hen til de mystiske huller, hvad enten de havde fået en træls eller sødmefyldt morgenmad.
Aarhus Universitet får sit eget rumprogram
Studerende og videnskabsfolk fra Aarhus Universitet skal i samarbejde med virksomheden GomSpace finde ud, hvordan nano-satellitter kan bruges til videnskabelige undersøgelser i rummet
Der er ganske vist hverken tale om månevandringer eller bemandede raketter, men vi tillader os alligevel at bruge den begejstrede overskrift fra pressemeddelelsen: Aarhus Universitet får sit eget rumprogram.
I samarbejde med ålborgensisk GomSpace får universitetet gennem rumprogrammet en ny tilgang til forskning via såkaldte nano-sateliter. Og programmets kernemission er netop at undersøge, hvordan AUSAT-1, som er navnet på den første af de 10x10x10 cm store satellitter, kan anvendes til at foretage videnskabelige undersøgelser.
”Nano-satellitter giver nye muligheder for undervisning og forskning herhjemme. Denne type teknologi vil gøre det mere tilgængeligt for studerende at arbejde med teknologien og planlægningen af missioner som denne. Allerede med den første mission her vil vi hente data ned om både jorden og universet,” siger professor Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er videnskabelig leder for missionen.
Undersøger nano-satellittens potentiale
Ude i kredsløbet skal AUSAT-1 indsamle data, der skal vise samarbejdsparterne bag satellitprogrammet, hvordan det fremtidige videnskabelige arbejde kan planlægges.
“Med AUSAT-1 vil Aarhus Universitet blandt andet undersøge om nano-satellitter kan bruges til f.eks. observationer af vores atmosfære, ” siger lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience.
“Vi vil specielt undersøge, om der med det allerede eksisterende radioudstyr kan skabes nye former for hurtig overførsel af data fra disse små satellitter, så forskerne for eksempel kan hente billeder ned fra satellitten, så snart de er optaget,” supplerer Rune Hylsberg Jacobsen fra Institut for Ingeniørvidenskab supplerer.
Satellitten bliver udstyret med et kamera til observationer af både himlen og Jorden samt telekommunikationsudstyr, der skal transmittere indsamlede data til Aarhus, og gøre det muligt at kommunikere med AUSAT-1 under missionen.
Studerende skal selv bygge satellitten
Inden satellitten kommer så langt, skal de studerende i gang med at bygge på Aarhus Universitet.
Når komponenterne til den første satellit ankommer til campus i foråret 2017, skal de nemlig indgå i et undervisningsforløb med studerende fra fysik, geoscience og ingeniørvidenskab. De studerende uddannes på den måde i rumteknologi, mens de selv samler satellitten, der ifølge planen skal være i kredsløb i omkring fire måneder.
Når satellitten er færdigbygget og grundigt testet, skal den fragtes til Houston af et par AU-studerende. Herfra sker opsendelsen sker i to trin: Først bliver AUSAT-1 sendt til den Internationale Rumstation ISS med et fragtrumskib, og en gang i første kvartal af 2018 bliver den så sendt i sit eget kredsløb fra ISS.
Når satellitten er i kredsløb, er det også de studerende, der kommer til at stå for kommunikationen med AUSAT-1 fra et kontrolrum, der bliver placeret på campus.
Se Mt. Etna eksplodere i udbrud
Det gik ikke stille for dig, da Europas største vulkan Mt. Etna torsdag den 16 marts igen gik i udbrud – se videoen af udbruddet på nært hold her
Mt. Etna, der ligger på den italienske ø Sicilien, er med sine godt 3300 meter den største, aktive vulkan i Europa, og den går regelmæssigt i udbrud – senest i 2012.
Det er dog sjældent, at der er personer så tæt på udbruddet som i videoen overfor. 10 personer kom da også til skade, da det pludselig udbrud sendte sten og støv ud over de mange tilskuere, men ingen kom alvorligt galt afsted.
En anden – og mindre søsygefremkaldende – video på afstand fra udbruddet, kan ses her:
https://www.youtube.com/watch?v=HRro8yhzfuM
Grønne neandertalere tog medicin
Neandertaler. Hvad er det første du forestiller dig, når du hører ordet? Hvis du nogensinde har grinet ad Gary Larsons tegninger, ringer de følgende stikord måske en klokke: Muskelbundt, hønsehjerne, gok mammutter i hovedet med køller. Forsimplet! råber forskerne, der i de seneste år har haft travlt med at revidere billedet af vores stenalderslægtning med de brede skuldre, det firskårne ansigt og den ekstremt vigende pande: Neandertalerne begravede deres døde, de kunne lave ild, de pyntede sig med skind og fjer, og de dyrkede sex med de første moderne mennesker i Europa. Og så åd de noget meget varieret palæomad.
Spanske neandertalere levede vegansk
På kvindedagen 2017 publicerede tidsskriftet Nature et studie af neandertalernes madvaner. Her har forskere fra bl.a. Barcelona Universitet studeret 49 tusind år gamle knoglerester fra en hule i Nordspanien og én i Belgien. Analyser af blandt andet bidmønstre i de spanske neandertaleres emalje viser at de primært levede af planteføde fra skoven, deriblandt svampe, mos og pinjekerner. Derimod levede belgierne mere op til de klassiske neandertalerfordomme: Deres menu bestod primært af kød fra blandt andet muflonfår og uldhåret næsehorn. Fundene viser at neandertalerne var fleksible og kunne tilpasse sig varierende omgivelser. Som forskeren Karen Hardy udtaler til El País: ”De var kloge og havde en økologisk viden som vi har mistet.”
Huleboerne brugte medicin
Til forskernes forbløffelse viste det sig at en spansk huleboer, der for tusinder af år siden led af smerter fra en tandbyld, havde gnavet i et stykke poppelbark, der indeholdt salicylsyre – som også indgår i den smertestillende medicin aspirin. Opdagelsen viser at neandertalerne havde kendskab til medicin… Det bliver bekræftet af DNA-spor efter særlige svampe som de muskuløse menneskeslægtninge brugte som antibiotika.
Desperat neandertaler åd hjerner
Siden den spanske hule El Sidrón blev fundet i 1994, har lokale forskere slæbt knogler fra i alt 13 neandertalere ud i dagslyset. Flere af knoglerne har fået skrammer, og brud på de kraftige kranier fortæller en brutal historie: Desperat af sult har en neandertaler slået sine artsfæller ihjel og suppleret sin ellers så veganske palæomad med kødet fra de undervurderede hjerner.
Minidroner kan overtage biernes bestøvningsjob
Hvis bi-kolonier fortsætter med at kollapse i det nuværende tempo, får fremtidens blomster problemer med at blive bestøvet. Japanske forskere har derfor forsøgt sig med minidroner som erstatning for bierne.
I fremtiden kan historien om bierne og blomsterne meget vel få tilføjet et par linjer med dronerne. Kolonier med honningbier forsvinder nemlig med voldsom fart i disse år, og det har fået japanske forskere til at kigge på muligheden for at bygge droner, der kan bestøve blomster.
Selvom forskerne har bevist, at det kan lade sig gøre, viser en video fra det japanske laboratorium meget godt, hvor langt dronerne er fra at kunne udføre arbejdet effektivt og i stor skala:
Særlig gel gør det muligt
Minidronerne – der måler 4 x 4 cm – er en del af et forsøg ledet af Dr. Eijiro Miyako på National Institute of Advanced Industrial Science and Technology i Japan.
I sig selv er dronerne ingen ny opfindelse, det særlige ved forsøget er dronernes evne til at hente støv fra én blomst og give det videre til en anden.
For at lykkes med den opgave, har dronerne fået en stribe dyrehår klistret fast, og så har forskerholdet opfundet en ny type klistret gel, der både kan få fat i pollen og afgive den igen i næste blomst. Derfor kalder forskerholdet også forsøget en succes i tidsskriftet Chem.
Lang vej i mål
Mens den basale process med at hente og bringe pollen er på plads, skal dronerne tilføres en hel del kunstig intelligens og en GPS, hvis dronerne skal mestre opgaven uden hjælp fra en forsker, så ideen kan blive til virkelighed.
Det er nok de færreste der ønsker sig en fremtid uden bier – dronerne kan jo ikke lave honning – men bliver bestanden af honningbier yderligere svækket, kan dronerne sandsynligvis blive biernes hjælper engang i fremtiden.