Uddannelse i alt fra programmering og kvantemekanik til kønsstudier og arkitektur er gjort gratis tilgængelig hos verdens bedste universitet.
Onlinelæring er eksploderet i de seneste år, og flere store universiteter er verden over sprunget med på bølgen.
Det gælder blandt andet det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology, bedre kendt som MIT, der fire år i streg er kåret til verdens bedste universitet og har fostret et utal af nobelprismodtagere.
Universitetet er især berømt for naturvidenskab, men tilbyder også kurser i kunst- og samfundsrelaterede fag.
Universitetet har netop gjort al deres undervisningsmateriale tilgængelig på nettet, så du kan bruge fritiden på at blive klogere på næsten hvad som helst.