honey-bees-326334_1920

Bier er også optimister

Hvad har mennesker og bier egentlig til fælles, ud over at have fart på? Ifølge forskere ved London Universitet kan de små stribede flyvere opleve en slags optimisme, der ligesom vores følelse er styret af signalstoffet dopamin.

Der er en grund til, at chokolade er mere populært end broccoli: Hos mennesker frigiver eksempelvis slik og sex dopamin i hjernen, så vi får en positiv oplevelse. Forskere fra London Univeritet har netop testet, om det samme gør sig gældende for bier.

Inden de slap forsøgsbierne løs, lavede englænderne ifølge magasinet Science en slags testbane med fem huller i forskellige nuancer mellem blå (længst til venstre) og grøn (længst til højre).

Mens det blå hul indeholdt spændende sukkervand, måtte det grønne hul skuffe besøgende bier med ganske almindeligt vand. De tre midterhuller blev lukket, og sværmen af bier – af arten Bombus terrestris – fik lov til at gå amok. Efter kort tid havde bierne som formodet lært at finde ind til guffet i det blå hul.

Herefter åbnede forskerne de tre midterste huller (dem med farvenuancer mellem blå og grøn). Bierne blev delt i to testgrupper, hvoraf den ene fik vand og den anden sukkervand. Det viste sig, at de sukkerdopede bier hurtigere fattede mod til at flyve ind i de forvirrende turkise huller, hvor de jo ikke var sikre på, om der ventede dem en belønning (blå) eller ej (grøn).

Optimisme overvandt chok

For at teste at det virkelig drejede sig om optimisme, og ikke blot om et energigivende sukkerkick, lukkede forskerne nu alle bierne inde i et rør, der i nogle sekunder klemte sammen om bierne – på samme måde som en knæler gør det, når den har fanget en bi ude i naturen.

Efter denne chokerende oplevelse var de sukkerfyldte bier langt hurtigere til at træffe en beslutning om at komme videre og flyve hen til hullerne igen, end deres vansmægtende kollegaer, der i noget længere tid sad og var paralyseret.

Som en sidste test gav forskerne bierne et dopamin-blokerende stof. Nu var det slut med optimismen – bierne summede lige så langsomt hen til de mystiske huller, hvad enten de havde fået en træls eller sødmefyldt morgenmad.

Illustration af nanosatellitten som AUSAT-1, der kun måler 10x10x10 cm, som . Illustration: GomSpace

Aarhus Universitet får sit eget rumprogram

Studerende og videnskabsfolk fra Aarhus Universitet skal i samarbejde med virksomheden GomSpace finde ud, hvordan nano-satellitter kan bruges til videnskabelige undersøgelser i rummet

Der er ganske vist hverken tale om månevandringer eller bemandede raketter, men vi tillader os alligevel at bruge den begejstrede overskrift fra pressemeddelelsen: Aarhus Universitet får sit eget rumprogram.

I samarbejde med ålborgensisk GomSpace får universitetet gennem rumprogrammet en ny tilgang til forskning via såkaldte nano-sateliter. Og programmets kernemission er netop at undersøge, hvordan AUSAT-1, som er navnet på den første af de 10x10x10 cm store satellitter, kan anvendes til at foretage videnskabelige undersøgelser.

”Nano-satellitter giver nye muligheder for undervisning og forskning herhjemme. Denne type teknologi vil gøre det mere tilgængeligt for studerende at arbejde med teknologien og planlægningen af missioner som denne. Allerede med den første mission her vil vi hente data ned om både jorden og universet,” siger professor Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er videnskabelig leder for missionen.

Undersøger nano-satellittens potentiale

Ude i kredsløbet skal AUSAT-1 indsamle data, der skal vise samarbejdsparterne bag satellitprogrammet, hvordan det fremtidige videnskabelige arbejde kan planlægges.

“Med AUSAT-1 vil Aarhus Universitet blandt andet undersøge om nano-satellitter kan bruges til f.eks. observationer af vores atmosfære, ” siger lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience.

“Vi vil specielt undersøge, om der med det allerede eksisterende radioudstyr kan skabes nye former for hurtig overførsel af data fra disse små satellitter, så forskerne for eksempel kan hente billeder ned fra satellitten, så snart de er optaget,” supplerer Rune Hylsberg Jacobsen fra Institut for Ingeniørvidenskab supplerer.

Satellitten bliver udstyret med et kamera til observationer af både himlen og Jorden samt telekommunikationsudstyr, der skal transmittere indsamlede data til Aarhus, og gøre det muligt at kommunikere med AUSAT-1 under missionen.

Studerende skal selv bygge satellitten

Inden satellitten kommer så langt, skal de studerende i gang med at bygge på Aarhus Universitet.

Når komponenterne til den første satellit ankommer til campus i foråret 2017, skal de nemlig indgå i et undervisningsforløb med studerende fra fysik, geoscience og ingeniørvidenskab. De studerende uddannes på den måde i rumteknologi, mens de selv samler satellitten, der ifølge planen skal være i kredsløb i omkring fire måneder.

Når satellitten er færdigbygget og grundigt testet, skal den fragtes til Houston af et par AU-studerende. Herfra sker opsendelsen sker i to trin: Først bliver AUSAT-1 sendt til den Internationale Rumstation ISS med et fragtrumskib, og en gang i første kvartal af 2018 bliver den så sendt i sit eget kredsløb fra ISS.

Når satellitten er i kredsløb, er det også de studerende, der kommer til at stå for kommunikationen med AUSAT-1 fra et kontrolrum, der bliver placeret på campus.

 

 

Se Mt. Etna eksplodere i udbrud

Det gik ikke stille for dig, da Europas største vulkan Mt. Etna torsdag den 16 marts igen gik i udbrud – se videoen af udbruddet på nært hold her

Mt. Etna, der ligger på den italienske ø Sicilien, er med sine godt 3300 meter den største, aktive vulkan i Europa, og den går regelmæssigt i udbrud – senest i 2012.

Det er dog sjældent, at der er personer så tæt på udbruddet som i videoen overfor. 10 personer kom da også til skade, da det pludselig udbrud sendte sten og støv ud over de mange tilskuere, men ingen kom alvorligt galt afsted.

 

En anden – og mindre søsygefremkaldende – video på afstand fra udbruddet, kan ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=HRro8yhzfuM

Le_Moustier

Grønne neandertalere tog medicin

Neandertaler. Hvad er det første du forestiller dig, når du hører ordet? Hvis du nogensinde har grinet ad Gary Larsons tegninger, ringer de følgende stikord måske en klokke: Muskelbundt, hønsehjerne, gok mammutter i hovedet med køller. Forsimplet! råber forskerne, der i de seneste år har haft travlt med at revidere billedet af vores stenalderslægtning med  de brede skuldre, det firskårne ansigt og den ekstremt vigende pande: Neandertalerne begravede deres døde, de kunne lave ild, de pyntede sig med skind og fjer, og de dyrkede sex med de første moderne mennesker i Europa. Og så åd de noget meget varieret palæomad.

Spanske neandertalere levede vegansk

På kvindedagen 2017 publicerede tidsskriftet Nature et studie af neandertalernes madvaner. Her har forskere fra bl.a. Barcelona Universitet studeret 49 tusind år gamle knoglerester fra  en hule i Nordspanien og én i Belgien. Analyser af blandt andet bidmønstre i de spanske neandertaleres emalje viser at de primært levede af planteføde fra skoven, deriblandt svampe, mos og pinjekerner. Derimod levede belgierne mere op til de klassiske neandertalerfordomme: Deres menu bestod primært af kød fra blandt andet muflonfår og uldhåret næsehorn. Fundene viser at neandertalerne var fleksible og kunne tilpasse sig varierende omgivelser. Som forskeren Karen Hardy udtaler til El País: ”De var kloge og havde en økologisk viden som vi har mistet.”

Huleboerne brugte medicin

Til forskernes forbløffelse viste det sig at en spansk huleboer, der for tusinder af år siden led af smerter fra en tandbyld, havde gnavet i et stykke poppelbark, der indeholdt salicylsyre – som også indgår i den smertestillende medicin aspirin. Opdagelsen viser at neandertalerne havde kendskab til medicin… Det bliver bekræftet af DNA-spor efter særlige svampe som de muskuløse menneskeslægtninge brugte som antibiotika.

Desperat neandertaler åd hjerner

Siden den spanske hule El Sidrón blev fundet i 1994, har lokale forskere slæbt knogler fra i alt 13 neandertalere ud i dagslyset. Flere af knoglerne har fået skrammer, og brud på de kraftige kranier fortæller en brutal historie: Desperat af sult har en neandertaler slået sine artsfæller ihjel og suppleret sin ellers så veganske palæomad med kødet fra de undervurderede hjerner.