bagpipes-329440_1280

Kvæler Siri de engelske dialekter?

”Create a reminder,” beordrer den skotske mand sin iPhone. Men Siri opretter slet ikke nogen påmindelse. I stedet kommer der følgende klage fra Apples talegenkendelsessystem: ”I don’t know what you mean by … create a remain.”

Det er ikke kun skotter, men også teksanere og andre engelsktalende med lokal udtale der kæmper for at blive forstået af maskiner. Folk der naturligt siger nae bliver tvunget til at tale som en ordbog og sige no til deres mobiltelefon. Selv mennesker fra ”store” engelsktalende områder kan have svært ved at trænge igennem: ”Masser af folk fra Australien og Indien har fortalt mig at de kun kan kommunikere rigtigt med Siri hvis de efterligner en amerikansk accent,” fortæller sprogforskeren Lars Hinrichs til avisen The Guardian.

bagpipes-329440_1280Ifølge Alan Black, en skotsk it-forsker, har vi alle mindst tre forskellige ”stemmer”:

• en almindelig stemme, som man bruger over for familie og venner

• en telefonstemme, som man bruger når man snakker med fremmede i telefonen – det kan fx være at man fjerner nogle dialektudtryk og er mere høflig

• en maskinstemme, som man bruger når man taler til en maskine

Teknologien for talegenkendelse bliver stadig bedre, så en dag kan Siri måske forstå alle mulige dialekter og sprog. Det store spørgsmål er om folk kan vente til teknologien tilpasser sig deres sprog – eller om de i stedet tilpasser deres sprog til teknologien?

dog-188273_1920

Ord er ikke helt tilfældige

dog-188273_1920N for Næse! Nu giver et sprogforskerteam deres kolleger en lang én. I en artikel i tidsskriftet PNAS påstår de at der er en grund til at bl.a. det danske ord ”næse” indeholder næselyden N. Det gør ordet for vores lugteorgan nemlig også på en række andre sprog, deriblandt zulu (”ekhaleNi”) og japansk ”haNa”). Lige siden schweizeren Ferdinand de Saussures bog ”Kursus i generel lingvistik” blev udgivet i 1916, har forskere fnyst ad den slags påståede sammenhænge mellem lyde og betydning. (Undtagelsen er lydmalende ord, fx mjav!) Det er ifølge videnskaben fuldstændigt tilfældigt at det du drikker i fredagsbaren hedder ”øl” på dansk, ”beer” på engelsk og ”cerveza” på spansk. Hvis du og vennerne bare var enige om betydningen, kunne det lige så godt hedde ”blublu”.

Dabstract-1299246_1280en rebelske gruppe lingvister syntes imidlertid at der var alt for mange ligheder mellem ubeslægtede sprogs ord for de samme ting. Hvorfor, spurgte de, hedder fugl ”ptitsa” på russisk og ”tori” på japansk – begge dele med lydene I og T? For at få svar på deres spørgsmål madede de en computer med ordlister på over  4298 sprog, dvs. 62% af verdens tungemål. Hver fil indeholdt mellem 28 og 40 af de mest almindelige ord. Forskerne opdagede snart 74 typiske link mellem lyd og betydning, blandt andet:

• ordene for ”rød” og ”rund” indeholder ofte lyden ’r’

• ordet  ”tunge” indeholder ofte lyden ’l’ eller ’u’

• ordet for ”lille” indeholder ofte lyden ’i’

• ordet for ”næse” indeholder ofte lyden ’n’

Næste gang du sidder og sveder over de spanske eller kinesiske gloser, kan du trøste dig med at det i hvert fald ikke er HELT tilfældigt…