Fra Keplers noter om kuglepakning.

Kanonkuglestabling for viderekomne

Livet som matematiker var anderledes for nogle hundrede år siden. 1600-tallets matematikere nøjedes ikke med at sidde ved skrivepulten og lave beviser — de tjente under konger og fyrster, og var uundværlige når man skulle kende banen for en flyvende kanonkugle eller tegne kort over ukendt land. En af tidens største naturvidenskabsmænd var Johannes Kepler, der arbejdede sammen med Tycho Brahe og blandt meget andet påviste, at planeter kredser om solen i ellipse-formede baner. I år 1611 stillede han spørgsmålet: Hvordan skal jeg stable mine kanonkugler, så de fylder mindst muligt? I år, godt og vel 400 år senere, har nutidens matematikere endelig givet et svar på det spørgsmål.

Inden man læser videre er her en opfordring til selv at lege med problemet: Forestil dig at du skal fylde en stor tønde med kanonkugler, og at der skal være så lidt luft i tønden som muligt. Du har givetvis ikke en stak kanonkugler i nærheden, men mindre kan også gøre det: En samling glaskugler, eller et net appelsiner, for eksempel. Den mest oplagte stabling er måske at lægge nederste lag kugler i et kvadratisk gitter, lægge en ny kugle direkte ovenpå hver kugle i nederste lag, og fortsætte sådan. Ved at pakke kuglerne på denne måde får man en pakningstæthed på 52% — hvilket bare betyder at 52%, eller lige godt halvdelen, af tøndens rumfang fyldes af kugler, og resten af luft. Der skal ikke meget fantasi til at se, at det kan gøres bedre: Tag lag nr. 2 og flyt det lidt, så hver kugle nu hviler i fordybningerne mellem kuglerne i lag 1. Fortsæt på samme måde med at lægge kuglerne i det nye lag i fordybningerne i det foregående. Denne pakning kaldes cubic close packing, og er den grønthandlere bruger når de stabler appelsiner. Kepler viste, at pakningstætheden for denne pakning er omkring 74%, og dermed væsentligt bedre end vores første forsøg. Kepler foreslog også noget mere radikalt: Denne pakning var faktisk den bedst mulige! Med andre ord: lige meget hvilken anden pakning man forsøgte sig med, ville pakningstætheden højst være de 74% man også får ved bruge cubic close packing.

Kepler gik dog ikke så langt som til at føre bevis for sin påstand. Og man kan måske forstå hvorfor: Hvordan kan man sige noget meningsfuldt om alle mulige pakninger? En ting er alle de symmetriske, rigide pakninger som de to ovenfor — noget andet er alle de uendelige mange tilfældige pakninger, vi kan lave ved at hælde kugler tilfældigt ned i tønden. Et bevis for Keplers påstand skal kunne håndtere alle disse pakninger på en gang. Et første stort skridt blev taget af den ungarske matematiker Fejes Tóth i 1953. Toth opstillede en ligning, og viste at løsningen til denne ligning var den maksimale
pakningstæthed. Med andre ord: Lige meget hvilken pakning man finder på, vil dens tæthed være mindre end løsningen til ligningen. Hvis Fejes Tóth nu blot kunne løse ligningen, og vise at løsningen var de 74% man opnåede med cubic close packing, ville Keplers formodning være vist. Problemet var bare, at Toths ligning var kompliceret. Meget, meget kompliceret. Skulle man løse ligningen, krævede det voldsomme mængder computerkraft, og i 1953 kunne en computer på størrelse med en kummefryser knap nok lægge to tal sammen. Heldigvis er vi kommet et stykke siden da. I løbet af 1990’erne lykkedes det matematikeren Thomas Hales at skrive et computerprogram, der kunne løse Toths ligning. På vejen skulle programmet løse over 100.000 mindre ligninger, og resultaterne af Hales’ udregninger endte med at fylde over 3 gigabyte. Og derefter skulle programmet tjekkes for fejl, ligesom matematiske artikler bliver tjekket for fejl inden de sendes i trykken. Normalt bliver matematiske resultater gennemrettet af kolleger, inden de bliver udgivet — men hvordan tjekker man 3 gigabyte programkode for fejl? Man skriver et mindre program, der kan tjekke det store programs korrekthed! Teknikken kaldes
automated proof checking, og er en af de mere revolutionerende ideer matematikken har set de sidste årtier. Det svarer — meget groft — til, at jeg ikke selv tjekker denne artikel igennem for stavefejl, men lader stavekontrollen gøre det — og samtidig lader stavekontrollen tjekke min grammatik, min kommatering, mine kilder og at det jeg skriver ellers giver mening…

Historien fik sin ende i juni i år, hvor et anerkendt matematik-tidsskrift accepter Hales’ artikel og hans løsnings-programmer. Og ja: Kepler havde ret. Ingen pakning er bedre end
cubic close packing. Men at det skulle tage 400 år at få fuldstændig vished, havde Kepler nok ikke regnet med.

Det er netværk, der afgør, hvem der har mest indflydelse på det danske samfund. (Illustration: Shutterstock)

Magtfordeling i Danmark

Hvem er det egentlig, der har magten? Er det de folkevalgte politikere, der bestemmer, hvordan samfundet skal se ud? Forskere har kortlagt, hvor magten i Danmark er koncentreret.

De populære TV-serier Borgen og House of Cards viser, hvordan magt kan bruges og misbruges i mere eller mindre komplekse politiske systemer. Frank Underwoods kynisme og magtliderlighed kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på idealister – kan det da passe, at enkeltpersoner kan styre så meget og at folkets stemmer drukner i systemet?

Netflix er ikke virkeligheden og USA er ikke Danmark, men forskning har vist, at der også i dette lille land ligger meget magt i få hænder.

Hvad er magt?

Magt er et omstridt begreb som bruges på forskellige måder. Man kan tale om fysisk magt som brugen af vold eller frihedsberøvelse, om militær magt, politisk magt, økonomisk magt – men også om psykisk magt og magtdynamikker i et forhold, familierelationer eller vennegruppen. Alt i alt handler det om, at nogle personer evner at dominere andre på en måde, så disse gør det, den dominerende person ønsker.

Gyldendal definerer magt som ”en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej.”

Magt er i bund og grund det, som styrer vores samfund. Demokratier er bygget op omkring præmissen om, at magten ligger hos folket, og de ved valg overleverer den til de folkevalgte politikere, som derefter handler i folkets sted. Spørgsmålet er, hvorvidt det rent faktisk er politikere udpeget af folket, der har størst indflydelse i et demokrati som Danmark.

Én gruppe styrer landet

Anton Grau Larsens og Christoph Ellersgaards ph.d.-afhandlinger om eliter i Danmark resulterede i to bøger om magtfordelingen i det danske samfund. De har redegjort for de mest indflydelsesrige personer i landet – og konklusionen er, at der er 423 mennesker, som reelt set styrer landet. Analyserne bygger på data fra over 5000 forskellige fora om råd, nævn og virksomheder, både offentlige og private. Forskerne har udforsket personers personlige indflydelse ud fra deres netværk og hvor stor rækkevidde og indflydelse de hver især har gennem deres hverv og positioner.

Listen over de mægtigste mennesker i Danmark så således ud i 2013 (daværende titler), ifølge bogen Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet:

  1. Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal.
  2. Lars Nørby Johansen, tidligere direktør for Falck.
  3. Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.
  4. Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri.
  5. Jørgen Mads Clausen, medejer af Danfoss.
  6. Steen Scheibye, tidligere direktør for Coloplast.
  7. Thomas Hofman-Bang, direktør for NKT Holding.
  8. Peter Schütze, tidligere direktør i Nordea.
  9. Kim Simonsen, formand for HK.
  10. Harald Børsting, formand for LO.
  11. Peter Højland, tidligere direktør i SAS.
  12. Niels Bjørn Christiansen, direktør for Danfoss.
  13. Lizette Risgaard, næstformand for LO.
  14. Tine Roed, direktør i Dansk Industri.
  15. Birgit Aagaard-Svendsen, økonomidirektør i J. Lauritzen.
  16. Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet.
  17. Niels Smedegaard Andersen, direktør for A.P. Møller – Mærsk.
  18. Erik Jylling, formand for Akademikernes Centralorganisation (AC).
  19. Ole Wehlast, formand for Fødevareforbundet NNF.
  20. Tom Knutzen, tidligere direktør i Danisco.

Fælles for mange af de mægtigste personer i landet er deres bosted, deres baggrund, deres forældres uddannelse og økonomiske situation og deres køn. Derudover det, at de ikke er folkevalgte politikere.

Det handler om netværk

Det, der placerer meget magt hos enkeltpersoner er det, at de mægtigste personer har flere hverv, og derfor større indflydelse og rækkevidde til at påvirke samfundet efter egne ønsker og interesser.

Landskabet for elitens netværk er kortlagt visuelt i Magtens Atlas (2016) af Anton Grau Larsen, Christoph Ellersgaard & Sarah Steinitz.

De vigtigste organisationer i Danmark forbinder de forskellige sektorer – politik, erhvervsliv, forskning, industri. Ifølge Grau Larsen, Ellersgaard og Steinitz ser toppen af listen sådan ud:

  1. Det Økonomiske Råd
  2. Regeringen
  3. Dansk Industri
  4. LO

I Det Økonomiske Råd sidder der 25 personer, som forbinder de største interesseorganisationer med embedsmænd og økonomiske vismænd. Vejen til indflydelse på tværs af sektorer er derfor kort.

Et af hovedpointerne i magtstudierne er netop, at strukturerne for indflydelse ikke er isoleret til enkelte sektorer, men løber på tværs, så den samme elite har en finger med i spillet på mange forskellige områder.

At ‘netværke’ er derfor ikke nødvendigvis spild af tid, hvis du ønsker at styrke din indflydelse!

Udforsk elitenetværket

I Foreningen for Elite- og Magtstudier skriver de to forskere, at “hvis vi skal tage vare på vores demokrati, må vi forstå, hvordan magten i vores samfund er organiseret. Uden et klart blik for magtens infrastruktur risikerer vi, at indflydelse koncentreres i en snæver elite, som ikke nødvendigvis afspejler den brede befolknings interesser”.

Forfatterne bag bøgerne har offentliggjort deres database, så man selv kan gå ind og udforske, hvordan Danmarks mange organisationer, bestyrelser, råd og udvalg er forbundet og hvor mest magt er koncentreret.