GRUBLER

År: 2017

  • Uber vil gøre flyvende biler on-demand til virkelighed

    Uber vil gøre flyvende biler on-demand til virkelighed

    Med få tryk på Uber-appen kan man i storbyer over hele verden tilkalde en taxa. Uber Elevate vil gøre nogenlunde det samme – bare med biler der kan flyve.

    I årtier har rumrejser til Mars og flyvende biler været hovedingredienser i alverdens dårlig science fiction. Selvom det stadig kan virke som et syret fremtidsscenarier, er begge dele rykket væsentligt tættere på virkeligheden i løbet af bare få år.

    Mens Elon Musk og SpaceX tager sig af koloniseringen af Mars, har det amerikanske startup Uber præsenteret en ny afdeling af biksen kaldet Uber Elevate, som skal give os flyvende biler on-demand.

    Ubers app, hvor man med få klik kan preje en taxa til billige penge, har på få år vendt op og ned på taxa-branchen i storbyer over hele verden. I fremtiden vil de gøre det samme med flyvende biler, der skal være førerløse og som kan fragte passageren 80-160 kilometer ad gangen.

    NASA-ingeniør i spidsen

    Uber har netop hyret Mark Moore, som var ansat som Aircraft Engineer hos NASA, til at sætte fut under Uber Elevate som Director of Engineering. Det skriver TechCrunch.

    Mark Moore udgav i 2010 et whitepaper med ideen til de små, flyvende biler, der kunne lette og lande vertikalt som en helikopter og var el-drevne.

    Ifølge Bloomberg blev NASA-ingeniøren ansat efter han ved selvsyn så, at Uber måske ville kunne føre hans vision fra 2010 ud i virkeligheden. Mark Moore kom nemlig helt ind i Uber-butikken, da han hjalp med at udarbejde startuppets Whitepaper om Uber Elevate-projektet.

    Mens der formentlig stadig er en del år til at de flyvende, elektriske, førerløse biler bliver til virkelighed, er det ikke kun Uber Elevate der arbejder på science fiction-ideen. Også to startups har fået penge fra Google-stifteren Larry Page, og flygiganten Airbus arbejder på et lignende projekt.

  • Månen har fået nyt cv

    Månen har fået nyt cv

    Når du på vej hjem fra en sen bytur kaster et blik mod månen, lægger du sandsynligvis hurtigt mærke til om den er fuld eller halv. Er du en ægte grubler, kan det også være du har taget dig selv i at spørge: Hvorfor har jorden overhovedet en måne? Hvorfor ikke to, som den der planet i Star Wars? Hvordan opstod vores måne, og hvor gammel er den?

    En ny tilgang

    Et californisk forskerteam med Melanie Barboni i spidsen har nu fastsat månens alder til 4,51 milliarder år, dvs. kun 60 millioner år efter at selve solsystemet blev til. Det overraskende høje tal – hidtil har de bedste bud på månens alder svævet mellem 100 og 200 millioner år efter solsystemstart  – er for nylig dukket op i bladet Science Advances. For at finde det måtte Barboni og hendes kolleger analysere gamle månesten på en helt ny måde.

    Problemet med at tidsbestemme månesten, forklarer Barboni til magasinet Space, er at månens overflade er ”forurenet” af meteoritter. Eftersom månen ingen atmosfære har hvor rumskytset kan brænde op, bliver den konstant bombarderet fra det ydre rum, og det er svært at finde sten der går helt tilbage til månens tilblivelse. Men inde i nogle af de 42 kg månesten som Apollo 14-ekspeditionsmedlemmerne Alan Shephard og Edgar Mitchell i 1971 slæbte med hjem til Moder Jord, fandt Barboni & co. små, spændende korn af mineralet zirkon.

    Tæt på det store crash

    Månen blev skabt idet ét eller flere himmellegemer ramte jorden. Kollisionen var så kraftig at en stor masse blev slynget ud i rummet, hvor tiltrækningen fra jorden fik den til at gå i bane om planeten. I starten var den ny måne dækket af flydende lava, og det er i den sammenhæng at zirkon er interessant, da det går helt tilbage til størkningsprocessen, hvor månen først fik en hård overflade.

    Zirkon indeholder altid en vis mængde uran, der er radioaktivt og langsomt nedbrydes til bly. Ved at foretage en såkaldt uran-bly-datering af de små zirkon-korn, lykkedes det altså de californiske grublere at afgøre vores nabohimmellegemes imponerende alder.