baby-zebra-75885_1280

Klimaforandringer skilte zebraer og heste fra hinanden

Din barnehjerne blev måske også smittet af ”Halfdans ABC”: Zebra, zebra, er du æsel eller hest, tror du striber klær dig bedst, hvor sku’ jeg vide det fra.

Zebraer, æsler og hestes historie har længe været tilsløret. For 18 millioner år siden blev hestefamilien – Equidae  – ramt af vokseværk. De små planteædere skød i vejret og fik længere og kraftigere tænder, der kunne tygge græs. Samtidig begyndte de at forgrene sig i alle mulige retninger, indtil verden rummede hele 138 hesterarter. I dag er der kun 7, fortæller palæontologen Juan López Calapiedra til den spanske avis El País. (Bonusinfo: Det drejer sig om 3 zebraarter, 3 arter af vildæsel, samt den vilde hest. Tamme æsler og heste regnes som underarter af deres vilde fætre.)

Klimaforandringer splittede hestene

Hestens stamfader Eohippus lignede ikke ret meget en moderne hest.

Calapiedra stiller i tidsskriftet Science spørgsmål ved punkt 3 i den klassiske fortælling:

1. I Nordamerika begynder græsstepperne at brede sig.

2. Urhestene tilpasser deres tænder og mavesystem til en hverdag som græsædere. Truslen fra rovdyr, der meget let kan angribe i det åbne landskab, får hestene til at tiltage i størrelse.

3. Selvom ændringerne sker hurtigt, udvikler forskellige grupper af urheste sig lidt forskelligt fra hinanden, fx bliver nogle større eller får et andet pelsmønster. Derfor opstår der i løbet af forholdsvis kort tid en række arter.

Efter at have undersøgt knogler og tænder fra alle de 138 arter konkluderer Calapiedra og hans team at overgangen fra ”urhest” til ”moderne hest” slet ikke skste så hurtigt som hidtil antaget, og at det derfor næppe var den kropslige udvikling i sig selv der førte til at hestefamilien blev splittet i blandt andet zebraer, heste og æsler. I stedet var det klimaforandringer der ændrede landskabet og isolerede flokke fra hinanden, og dermed sørgede for at de udviklede sig i forskellige retninger, samtidig med at dyrene stadig fulgte det oprindelige evolutionsspor hen mod ”stor græsæder, der kan flygte fra rovdyr”. Forskellen mellem æsler, zebraer og heste er stadig ikke større end at de kan få afkom med hinanden.

Designet er amerikansk

I 1493 tog Columbus moderne heste med til Nordamerika, hvor mennesket i årtusinder ikke havde haft andre ridedyr end lamaer og alpakaer.   Hesten var kommet tilbage til sine forhistoriske rødder:

”Nordamerika var en hestefabrik,” fortæller Calapiedra til El País. ”Hver gang der opstod et vindende design, spredte det sig til Eurasien via Beringstredet og derfra videre til Afrika.”

Det er dog stadig uvist hvordan zebraen fik sine striber, om den er hvid med sorte striber eller sort med hvide striber, og sidst men ikke mindst, om den egentlig er et æsel eller en hest?

230

Forskere laver CO2 om til brændstof – ved et uheld

De havde egentlig regnet med, at deres nye proces i første omgang ville lave CO2 om til metanol – også kaldet træsprit. Men til stor begejstring for forskerne fra Oak Ridge National Laboratory i Tennesse, USA, blev drivhusgassen istedet omdannet direkte til etanol, som egentlig var det endelig mål med deres forskning.

“Vi opdagede ved et uheld, at materialet (som vi havde udviklet red.) virkede. Vi var i gang med at studere det første skridt i en foreslået reaktion, da vi opdagede, at katalysatoren klarede hele reaktionen på egen hånd,” siger Adam Rondinone, hovedforfatter på teamets artikel udgivet i ChemistrySelect, i en pressemeddelelse.

Katalysatoren består af kobber, kulstof og nitrogen, som er meget almindelige materialer. Med ved at arrangere materialerne til nogle nano-spyd (som på billedet) ved af hjælp nanoteknologi, har de fundet ud af hvordan de kan begrænse side-reaktionerne i processen.

Nanospyd af kulstof, som kan omdanne CO2 til etanol

På den måde har holdet ved at sætte strøm til katalysatoren formået at omdanne CO2 opløst i vand til 63-65% etanol – altså en meget ren process.

Fra drivhusgas til brændstof

Opdagelsen af processen kan få enorm betydning, da etanol kan bruges som brændstof. Samtidig fore

“En process som den her tillader at vi bruger overskydende elektricitet, når den er tilgængelig (fra eksempelvis vindmøller red.), til at lave og gemme etanol,” siger Adam Rondinone.

Og ville det ikke være smukt, hvis vi kan lave vores CO2-forurening fra afbrænding af fossile brændstoffer om til ny, grøn energi?

Om processen nogensinde forlader laboratoriet, om den kan laves i stor skala og om den bliver økonomisk forsvarlig, melder historien dog intet om.