Kategori: Rummet

Aarhus Universitet får sit eget rumprogram

Studerende og videnskabsfolk fra Aarhus Universitet skal i samarbejde med virksomheden GomSpace finde ud, hvordan nano-satellitter kan bruges til videnskabelige undersøgelser i rummet

Der er ganske vist hverken tale om månevandringer eller bemandede raketter, men vi tillader os alligevel at bruge den begejstrede overskrift fra pressemeddelelsen: Aarhus Universitet får sit eget rumprogram.

I samarbejde med ålborgensisk GomSpace får universitetet gennem rumprogrammet en ny tilgang til forskning via såkaldte nano-sateliter. Og programmets kernemission er netop at undersøge, hvordan AUSAT-1, som er navnet på den første af de 10x10x10 cm store satellitter, kan anvendes til at foretage videnskabelige undersøgelser.

”Nano-satellitter giver nye muligheder for undervisning og forskning herhjemme. Denne type teknologi vil gøre det mere tilgængeligt for studerende at arbejde med teknologien og planlægningen af missioner som denne. Allerede med den første mission her vil vi hente data ned om både jorden og universet,” siger professor Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er videnskabelig leder for missionen.

Undersøger nano-satellittens potentiale

Ude i kredsløbet skal AUSAT-1 indsamle data, der skal vise samarbejdsparterne bag satellitprogrammet, hvordan det fremtidige videnskabelige arbejde kan planlægges.

“Med AUSAT-1 vil Aarhus Universitet blandt andet undersøge om nano-satellitter kan bruges til f.eks. observationer af vores atmosfære, ” siger lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience.

“Vi vil specielt undersøge, om der med det allerede eksisterende radioudstyr kan skabes nye former for hurtig overførsel af data fra disse små satellitter, så forskerne for eksempel kan hente billeder ned fra satellitten, så snart de er optaget,” supplerer Rune Hylsberg Jacobsen fra Institut for Ingeniørvidenskab supplerer.

Satellitten bliver udstyret med et kamera til observationer af både himlen og Jorden samt telekommunikationsudstyr, der skal transmittere indsamlede data til Aarhus, og gøre det muligt at kommunikere med AUSAT-1 under missionen.

Studerende skal selv bygge satellitten

Inden satellitten kommer så langt, skal de studerende i gang med at bygge på Aarhus Universitet.

Når komponenterne til den første satellit ankommer til campus i foråret 2017, skal de nemlig indgå i et undervisningsforløb med studerende fra fysik, geoscience og ingeniørvidenskab. De studerende uddannes på den måde i rumteknologi, mens de selv samler satellitten, der ifølge planen skal være i kredsløb i omkring fire måneder.

Når satellitten er færdigbygget og grundigt testet, skal den fragtes til Houston af et par AU-studerende. Herfra sker opsendelsen sker i to trin: Først bliver AUSAT-1 sendt til den Internationale Rumstation ISS med et fragtrumskib, og en gang i første kvartal af 2018 bliver den så sendt i sit eget kredsløb fra ISS.

Når satellitten er i kredsløb, er det også de studerende, der kommer til at stå for kommunikationen med AUSAT-1 fra et kontrolrum, der bliver placeret på campus.

marts 27, 2017
Månen har fået nyt cv

Når du på vej hjem fra en sen bytur kaster et blik mod månen, lægger du sandsynligvis hurtigt mærke til om den er fuld eller halv. Er du en ægte grubler, kan det også være du har taget dig selv i at spørge: Hvorfor har jorden overhovedet en måne? Hvorfor ikke to, som den der planet i Star Wars? Hvordan opstod vores måne, og hvor gammel er den?

En ny tilgang

Et californisk forskerteam med Melanie Barboni i spidsen har nu fastsat månens alder til 4,51 milliarder år, dvs. kun 60 millioner år efter at selve solsystemet blev til. Det overraskende høje tal – hidtil har de bedste bud på månens alder svævet mellem 100 og 200 millioner år efter solsystemstart – er for nylig dukket op i bladet Science Advances. For at finde det måtte Barboni og hendes kolleger analysere gamle månesten på en helt ny måde.

Problemet med at tidsbestemme månesten, forklarer Barboni til magasinet Space, er at månens overflade er ”forurenet” af meteoritter. Eftersom månen ingen atmosfære har hvor rumskytset kan brænde op, bliver den konstant bombarderet fra det ydre rum, og det er svært at finde sten der går helt tilbage til månens tilblivelse. Men inde i nogle af de 42 kg månesten som Apollo 14-ekspeditionsmedlemmerne Alan Shephard og Edgar Mitchell i 1971 slæbte med hjem til Moder Jord, fandt Barboni & co. små, spændende korn af mineralet zirkon.

Tæt på det store crash

Månen blev skabt idet ét eller flere himmellegemer ramte jorden. Kollisionen var så kraftig at en stor masse blev slynget ud i rummet, hvor tiltrækningen fra jorden fik den til at gå i bane om planeten. I starten var den ny måne dækket af flydende lava, og det er i den sammenhæng at zirkon er interessant, da det går helt tilbage til størkningsprocessen, hvor månen først fik en hård overflade.

Zirkon indeholder altid en vis mængde uran, der er radioaktivt og langsomt nedbrydes til bly. Ved at foretage en såkaldt uran-bly-datering af de små zirkon-korn, lykkedes det altså de californiske grublere at afgøre vores nabohimmellegemes imponerende alder.

januar 28, 2017
Sådan kommer du op hvis du falder under en månevandring

Charlie Duke blev den 10. person til at gå på Månen under Apollo 16-missionen i 1972. Han gik dog ikke hele tiden, for mens han var i gang med at tage en prøve af overfladen, faldt han forover, og måtte udføre nogle lavtyngdekrafts-breakdance moves for at komme på benene igen:

En undersøgelse fra 2014 peger på, at styrtene sker, fordi Månens tyngdekraft ligger lige på smertegrænsen for, hvornår vi mennesker kan finde op og ned. Ifølge undersøgelsen skal mennesker bruge 15 procent af Jordens tyngdekraften for at orientere sig, og Månens tyngdekraft er 17 procent af Jorden.

Mens der er noget åbenlyst komisk i at snuble efter at lande succesfuldt på Månen – for ikke at snakke om den omvendte rumdragts-orm, der får Charlie Duke op igen – kunne situationen have udviklet langt mere tragisk.

Hvis et styrt på månen rev et tilstrækkeligt stort hul på dragten, ville den ikke længere kunne forsyne astronauten med tilstrækkeligt tryk og ilt. Det ville få astronauten til at stå i en situation, hvor han enten ville dø af iltmangel eller af at kropsvæskerne koger væk, fordi vakuumet på månen sænker kogepunktet. River man hul på rumdragten, er det altså med at være hurtig med fodbold-lappen på knæet, hvis ikke det skal have en dødelig udgang.

NASA tog højde for risikoen ved at designe dragterne, så de var modstandsdygtige overfor styrt – og i øvrigt også, så de var sikre på, at astronauterne kunne komme op igen, hvis de faldt.

På en mere positiv note – da Jack Schmitt senere i 1972 var på det sidste hold, der satte fod på månen, tog han sig også en tumletur:

oktober 25, 2016
Overblik: Elon Musk vil kolonisere Mars
Drømmen om mennesker på Mars har det seneste årti fået fornyet kraft, og Space X med Elon Musk som bannerfører er nogle af dem, der råber højest. Men skal Mars koloniseres, skal prisen for at komme til planeten ned. Det fortalte Elon Musk for nyligt, da han i godt en time fremlagde Space X’s marsplaner.

Ifølge Space X-direktøren er der allerede nu en gruppe, som gerne vil til Mars. Samtidig er der en (enormt lille) gruppe, som har råd til det. Men overlappet mellem de to grupper er nærmest ikke eksisterende, og hvis vi skal have en koloni på Mars, skal der være et større overlap.

“Hvis vi kan få prisen for at flytte til Mars til at være det samme som gennemsnitsprisen på et hus i USA – 200.000 dollars (svarende til 1,35 mio. kroner.) – så vil muligheden for at lave en civilisation på Mars være stor. Jeg tror næsten helt sikkert, det vil ske”, siger han.

Med en pris på 1,35 mio. kroner er det stadig langt fra alle, der vil vælge at tage afsted – faktisk kun et lille mindretal – men ifølge Elon Musk vil overlappet mellem dem der vil og dem der har råd bliver stort nok med den pris.

Forbedringer på 5 millioner procent

Elon Musk anslår, at det i dag vil koste cirka 10 mia. dollars – 68 mia. kroner – at sende én mand til Mars. Den pris skal altså forbedres med 5 millioner procent, før vi når hans ønskede scenarie.

“Det lyder måske umuligt, men jeg tror der er måder at gøre det på”, siger Elon Musk.

De fire vigtigste punkter for at nå så langt er i følge direktøren:
- Fuld genanvendelse af fartøjerne:
  Den vigtigste af de fire punkter. Ved at drage en parallel til en Boeing 737 har han regnet sig frem til, at det ville koste 500.000 dollars at komme ud at flyve, hvis man ikke kunne genbruge flyet – et stykke fra de 299,- det jævnligt koster at komme til London. Selvom Mars-rumskibet ikke kan genanvendes så mange gange og så ofte – det tager 26 måneder at flyve mellem Mars og Jorden – så siger det lidt om perspektivet.
- Optankning af rumskibet mens det er i kredsløb om jorden:
  I stedet for at rumskibet skal flyves tilbage til jorden for at tanke op, skal det optankes mens det er i kredsløb. På den måde skal rumskibet ikke brænde en masse krudt af på at komme ind og ud af jordens atmosfære og tyngdekraft.
- Brændstofproduktion på Mars
  Hvis ikke der produceres brændstof på Mars, skal brændstoffet transporteres med frem og tilbage – og det er bøvlet.
- Det rigtig brændstof
  Space X skal finde frem til et brændstof, som faktisk kan produceres på Mars.
Se hvordan Space X forestiller sig, at systemet skal fungere, i den fire minutter lange demonstration her:

De første rumrejser om få år

Ifølge Elon Musk er planen, at Space X vil begynde at sende ubemandede rumskibe mod Mars allerede i 2020.

Og “if things go super well,” skal der sendes folk mod Mars indenfor 10 år – altså i 2026. Det er snart! Og derfor ligger der da også nogle indbyggede forbehold i udmeldingen:

“Men der er enorm risiko involveret. Det kommer til at koste meget og der er en god sandsynlighed for, at det ikke vil lykkes, men vi vil gøre vores bedste,” siger han.

Hvorfor Mars?

Som en af Jorden nærmeste naboer, er der selvfølgelig en hvis logik i at kigge mod Mars. Men hvorfor egentlig ikke satse på Saturn med de imponerende ringe eller skyde den helt ud til Uranus, nu vi skal afsted?

“Vores muligheder for at blive en multiplanetar race indenfor solsystemet er begrænsede,” forklarer Elon Musk under sit oplæg.

Merkur er for tæt på solen og derfor for varm, mens Venus, som er Jordens anden nabo, har en atmosfære under højt tryk, en øvre atmosfære som danner regn af koncentreret svovlsyre og en overfladetemperatur på godt 450 grader, “so that will be a tricky one”, som han forklarer i videoen.

Jupiter og Saturn består af gas, og har derfor ingen fast overflade, som vi kan lande og bygge på. De har derimod måner, som måske kan bruges, men de er meget længere væk fra både Jorden og Solen end Mars, og derfor meget sværere at komme til.

Derfor er Mars altså den bedste mulighed.
oktober 15, 2016
Dansk amatør-raket styrtede før tid

Opsendelsen af den danske Nexø 1-raket fra Copenhagen Suborbitals blev mere dramatisk, end rumentusiasterne havde håbet

”Oooooh. Stay on target. That’s soo nice. That’s sooo beautiful! What a wonderful sight. That is Nexø 1 functioning perfectly! What a treat. That is so nice to see!”

Da opsendelse af Nexø 1 efter flere timers forsinkelse blev sat i gang, kunne jeg som seerne af live-streamet mærke spændingen gennem computerskærmen. Og de første sekunder af opsendelsen blev da også kommenteret med en smittende eufori. Men så gik det galt, for den danske raket.

”Wait. What is happening now? Oh no, oh no, oh no. Oh no, something went terribly wrong. Ooooh, god damit! It’s moving down pretty fast.”

Korte efter ramte Nexø 1-raketten ned i Østersøen ud for Bornholm, og den nedslåede kommentator måtte tørt konstatere, ”that was not as it was supposed to go”, mens en gummibåd blev kaldt til for at fiske den styrtede raket op.

Opsendelsen og styrtet kan ses på videoen her:

På Copenhagen Suborbitals blog har man til aften konstateret, at affyringen var smuk, mens landingen var mindre god. Samtidig skriver de, at raketten nåede op i 1514 meters højde, før noget gik galt.

”Selvom det ikke gik helt som planlagt, ser vi det stadig som en delvis succes. Mange systemer virkede som de skulle,” skriver Rasmus Agdestein på bloggen.

Samtidig skriver foreningen, at raketten er blevet reddet sikkert i land, og der kommer mere information omkring, hvad der gik galt, så snart de har haft tid til at kigge på rakettens data.

juli 23, 2016
Copenhagen Suborbitals sender ny raket mod rummet i dag

Det er muligt, at en stor del af Danmark holder sommerferie i det gode vejr, men for raketentusiasterne fra Copenhagen Suborbitals, kan sommerlørdagen blive en af årets vigtigste.

Arter vejr og vind sig, er det nemlig planen at foreningens godt 5 meter høje Nexø 1-raket skal sendes op kl.12.

”Nexø 1 er den mest komplicerede raket vi nogensinde har bygget og en vellykket opsendelse i år er altafgørende for at komme videre mod vores mål, der er at bygge en raket, der er stor nok til at sende et menneske ud i rummet,” siger Kristian Elof Sørensen, der er formand for Copenhagen Suborbitals, i en pressemeddelse forud for opsendelsen.

Nexø I-raketten er den første af to planlagte raketter af ”Nexø” klassen. Raketten er en forløber for den 15 meter høje Spica-raket, der i øjeblikket er under udvikling på raketbyggernes værksted.

Affyringen finder sted i Østersøen ca. 50 km øst for Bornholm og foregår fra foreningens selvsejlende affyringsplatform ”Sputnik”. Foreningen forventer at raketten når en højde på 6-10 kilometer, før den udfolder sin faldskærm og lander blødt i Østersøen.

”Med Nexø 1 kommer vi ikke ud i rummet, men de teknologier vi tester er præcis de samme, som vi skal bruge til Spica. Spica-raketten, der skal sende vores astronaut ud i rummet, er så stor, at det giver mening for os at bygge en række mindre raketter for at teste alle de systemer, vi kan, i mindre skala,” siger Kristian Elof Sørensen.

Et livestream fra opsendelsen kan følges her: https://www.youtube.com/watch?v=5mQ8bz1E6V8

Copenhagen Suborbitals har bygget og opsendt raketter i Danmark siden 2011, hvor opsendelsen af raketten HEAT-1X skabte overskrifter over hele verden. Foreningens tæller ca. 50 frivillige, der arbejder målrettet mod at være de første amatører i verden der opnår en bemandet rumflyvning.

juli 23, 2016
Kinas nye gigant-teleskop skal finde liv i rummet

Mere end 9000 menneske måtte flytte og staten spytte 1.200.000.000 kroner i projektet. Til gengæld har Kina nu verdens største radioteleskop, som skal bruges til at finde liv i rummet

Igår færdiggjorde Kina verdens største radioteleskop sydvest for Guizhou provinsen. ‘Five-hundred-meter Aperture Spherical Telescope’, eller FAST, tog fem år at bygge og har kostet 1,2 mia kroner.

Planlægningen begyndte allerede tilbage i 1994, hvor man begyndte at lede efter et passende, naturligt krater, der kunne rumme den enorme disk med en diameter på 500 meter. Og det var 500 meter.

Næsten 9000 mennesker er blevet flyttet fra deres hjem, for at gøre plads til det enorme teleskop. Dels personer som boede i den naturlige dal teleskopet er placeret i, dels personer med bopæl i en radius af fem kilometer fra teleskopet for at sikre radiotavshed.

Ifølge Xinhua News, som er Kinas officielle pressebureau, skal FAST bruges til at finde neutronstjerner, tyngdebølger og senere amino-syrer, der kan bekræfte liv på andre planeter.

Efter planen skal teleskopet tages i brug i september i år. Det vil dog tage to-tre år før teleskopet er justeret og kinesiske videnskabsfolk er færdige med den indledende forskning, hvorefter teleskopet blive gjort tilgængelig for videnskabsfolk fra hele kloden.

Med sine 500 meter i diameter er FAST langt støre end Arecibo Observatoriet i Puerto Rice, som tidligere var verdens største med sine 300 meter i diameter.

juli 22, 2016