Illustration af nanosatellitten som AUSAT-1, der kun måler 10x10x10 cm, som . Illustration: GomSpace

Studerende og videnskabsfolk fra Aarhus Universitet skal i samarbejde med virksomheden GomSpace finde ud, hvordan nano-satellitter kan bruges til videnskabelige undersøgelser i rummet

Der er ganske vist hverken tale om månevandringer eller bemandede raketter, men vi tillader os alligevel at bruge den begejstrede overskrift fra pressemeddelelsen: Aarhus Universitet får sit eget rumprogram.

I samarbejde med ålborgensisk GomSpace får universitetet gennem rumprogrammet en ny tilgang til forskning via såkaldte nano-sateliter. Og programmets kernemission er netop at undersøge, hvordan AUSAT-1, som er navnet på den første af de 10x10x10 cm store satellitter, kan anvendes til at foretage videnskabelige undersøgelser.

”Nano-satellitter giver nye muligheder for undervisning og forskning herhjemme. Denne type teknologi vil gøre det mere tilgængeligt for studerende at arbejde med teknologien og planlægningen af missioner som denne. Allerede med den første mission her vil vi hente data ned om både jorden og universet,” siger professor Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er videnskabelig leder for missionen.

Undersøger nano-satellittens potentiale

Ude i kredsløbet skal AUSAT-1 indsamle data, der skal vise samarbejdsparterne bag satellitprogrammet, hvordan det fremtidige videnskabelige arbejde kan planlægges.

“Med AUSAT-1 vil Aarhus Universitet blandt andet undersøge om nano-satellitter kan bruges til f.eks. observationer af vores atmosfære, ” siger lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience.

“Vi vil specielt undersøge, om der med det allerede eksisterende radioudstyr kan skabes nye former for hurtig overførsel af data fra disse små satellitter, så forskerne for eksempel kan hente billeder ned fra satellitten, så snart de er optaget,” supplerer Rune Hylsberg Jacobsen fra Institut for Ingeniørvidenskab supplerer.

Satellitten bliver udstyret med et kamera til observationer af både himlen og Jorden samt telekommunikationsudstyr, der skal transmittere indsamlede data til Aarhus, og gøre det muligt at kommunikere med AUSAT-1 under missionen.

Studerende skal selv bygge satellitten

Inden satellitten kommer så langt, skal de studerende i gang med at bygge på Aarhus Universitet.

Når komponenterne til den første satellit ankommer til campus i foråret 2017, skal de nemlig indgå i et undervisningsforløb med studerende fra fysik, geoscience og ingeniørvidenskab. De studerende uddannes på den måde i rumteknologi, mens de selv samler satellitten, der ifølge planen skal være i kredsløb i omkring fire måneder.

Når satellitten er færdigbygget og grundigt testet, skal den fragtes til Houston af et par AU-studerende. Herfra sker opsendelsen sker i to trin: Først bliver AUSAT-1 sendt til den Internationale Rumstation ISS med et fragtrumskib, og en gang i første kvartal af 2018 bliver den så sendt i sit eget kredsløb fra ISS.

Når satellitten er i kredsløb, er det også de studerende, der kommer til at stå for kommunikationen med AUSAT-1 fra et kontrolrum, der bliver placeret på campus.

 

 

SVAR