Opsendelsen af den danske Nexø 1-raket fra Copenhagen Suborbitals blev mere dramatisk, end rumentusiasterne havde håbet

”Oooooh. Stay on target. That’s soo nice. That’s sooo beautiful! What a wonderful sight. That is Nexø 1 functioning perfectly! What a treat. That is so nice to see!”

Da opsendelse af Nexø 1 efter flere timers forsinkelse blev sat i gang, kunne jeg som seerne af live-streamet mærke spændingen gennem computerskærmen. Og de første sekunder af opsendelsen blev da også kommenteret med en smittende eufori. Men så gik det galt, for den danske raket.

”Wait. What is happening now? Oh no, oh no, oh no. Oh no, something went terribly wrong. Ooooh, god damit! It’s moving down pretty fast.”

Korte efter ramte Nexø 1-raketten ned i Østersøen ud for Bornholm, og den nedslåede kommentator måtte tørt konstatere, ”that was not as it was supposed to go”, mens en gummibåd blev kaldt til for at fiske den styrtede raket op.

Opsendelsen og styrtet kan ses på videoen her:

Copenhagen Suborbitals blog har man til aften konstateret, at affyringen var smuk, mens landingen var mindre god. Samtidig skriver de, at raketten nåede op i 1514 meters højde, før noget gik galt.

”Selvom det ikke gik helt som planlagt, ser vi det stadig som en delvis succes. Mange systemer virkede som de skulle,” skriver Rasmus Agdestein på bloggen.

Samtidig skriver foreningen, at raketten er blevet reddet sikkert i land, og der kommer mere information omkring, hvad der gik galt, så snart de har haft tid til at kigge på rakettens data.

SVAR