N for Næse! Nu giver et sprogforskerteam deres kolleger en lang én. I en artikel i tidsskriftet PNAS påstår de at der er en grund til at bl.a. det danske ord ”næse” indeholder næselyden N. Det gør ordet for vores lugteorgan nemlig også på en række andre sprog, deriblandt zulu (”ekhaleNi”) og japansk ”haNa”). Lige siden schweizeren Ferdinand de Saussures bog ”Kursus i generel lingvistik” blev udgivet i 1916, har forskere fnyst ad den slags påståede sammenhænge mellem lyde og betydning. (Undtagelsen er lydmalende ord, fx mjav!) Det er ifølge videnskaben fuldstændigt tilfældigt at det du drikker i fredagsbaren hedder ”øl” på dansk, ”beer” på engelsk og ”cerveza” på spansk. Hvis du og vennerne bare var enige om betydningen, kunne det lige så godt hedde ”blublu”.
D
en rebelske gruppe lingvister syntes imidlertid at der var alt for mange ligheder mellem ubeslægtede sprogs ord for de samme ting. Hvorfor, spurgte de, hedder fugl ”ptitsa” på russisk og ”tori” på japansk – begge dele med lydene I og T? For at få svar på deres spørgsmål madede de en computer med ordlister på over 4298 sprog, dvs. 62% af verdens tungemål. Hver fil indeholdt mellem 28 og 40 af de mest almindelige ord. Forskerne opdagede snart 74 typiske link mellem lyd og betydning, blandt andet:
• ordene for ”rød” og ”rund” indeholder ofte lyden ’r’
• ordet ”tunge” indeholder ofte lyden ’l’ eller ’u’
• ordet for ”lille” indeholder ofte lyden ’i’
• ordet for ”næse” indeholder ofte lyden ’n’
Næste gang du sidder og sveder over de spanske eller kinesiske gloser, kan du trøste dig med at det i hvert fald ikke er HELT tilfældigt…