thoirum atom

Regeringsgrundlag åbner for forskning i thorium-energi. Og det var forskning.

VLAK-regering åbner for, at der kan forskes i atomkraft baseret på thorium. Lad os lige kigge på hvorfor, og hvad det egentlig betyder.

I det 76 sider lange dokument, som udgør den nye VLAK-regerings grundlag, har følgende 12 ord sneget sig ind:

“Thoriumbaserede teknologier: Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier.”

De 12 ord har allerede trukket overskrifter i flere medier, hvor der spekuleres i, om vi så snart får atomkraftværker placeret på dansk grund. Men slå koldt vandt i blodet, inden du begynder at se ulykker af tjernobylske dimensioner for dit indre blik:

Der er ingenting der tyder på, at atomkraftværker finder vej til Danmark i nogen nær fremtid. Dels fordi det første thoriumbaserede kraftværk mangler at blive færdigudviklet, dels fordi intet parti eksplicit ønsker det.

Men hvad er det så de 12 ord handler om? Retten til at få offentlige kroner til forskning!

Ændring drevet af danske startups

Atomkraft i Danmark er et af de der områder, hvor vi skal se lidt tilbage for at finde ud af, hvordan vi er endt i nutiden – så hæng lige på et øjeblik:

Et beslutningsforslag fra 1985 stoppede de igangværende planer om kernekraft på dansk grund – man skulle planlægge Danmarks energiforsyningen “ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt,” hed det i beslutningen.

Allerede inden beslutningen var atomkraft blevet lidt af en varm kartoffel for de danske politikere, men efter 30 års stilhed om atomkraft i Danmark begyndte to danske startups – Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies – i 2015 at kigge på mulighederne for at udvikle thoriumbaserede atomkraftværker.

De to virksomheder havde bare det problem, at forskning såvel som prototyper indenfor atomfysik er en dyr omgang, og på baggrund af den 30 år gamle beslutning fik de afslag, når de søgte offentlige kroner til forskning.

Forskning på lige fod

De to danske virksomheders afslag på offentlige kroner er hele forudsætningen for, at Liberal Alliances forsyningsordfører gik ind i sagen: Seaborg Technologies høstede anerkendelse i England, men kunne ikke få danske støttekroner – uanset om forskningen skulle bruges til strøm i Danmark eller eksport.

Essensen af de 12 ord i det nye regeringsgrundlag er altså, at forskning i thorium skal kunne få støtte på lige fod med alle mulige andre teknologier.

Om det betyder, at beslutningen fra 1985 skal omgøres (som LA i øvrigt uden held forsøgte i starten af 2015) – eller om det kan ordnes på andre måder i regeringsapparatet – afslører de 12 ord ikke meget om.

bagpipes-329440_1280

Kvæler Siri de engelske dialekter?

”Create a reminder,” beordrer den skotske mand sin iPhone. Men Siri opretter slet ikke nogen påmindelse. I stedet kommer der følgende klage fra Apples talegenkendelsessystem: ”I don’t know what you mean by … create a remain.”

Det er ikke kun skotter, men også teksanere og andre engelsktalende med lokal udtale der kæmper for at blive forstået af maskiner. Folk der naturligt siger nae bliver tvunget til at tale som en ordbog og sige no til deres mobiltelefon. Selv mennesker fra ”store” engelsktalende områder kan have svært ved at trænge igennem: ”Masser af folk fra Australien og Indien har fortalt mig at de kun kan kommunikere rigtigt med Siri hvis de efterligner en amerikansk accent,” fortæller sprogforskeren Lars Hinrichs til avisen The Guardian.

bagpipes-329440_1280Ifølge Alan Black, en skotsk it-forsker, har vi alle mindst tre forskellige ”stemmer”:

• en almindelig stemme, som man bruger over for familie og venner

• en telefonstemme, som man bruger når man snakker med fremmede i telefonen – det kan fx være at man fjerner nogle dialektudtryk og er mere høflig

• en maskinstemme, som man bruger når man taler til en maskine

Teknologien for talegenkendelse bliver stadig bedre, så en dag kan Siri måske forstå alle mulige dialekter og sprog. Det store spørgsmål er om folk kan vente til teknologien tilpasser sig deres sprog – eller om de i stedet tilpasser deres sprog til teknologien?

lion-721836_1280

Hanner brøler sig store

lion-721836_1280Har du selv (eller en ven af hankøn) nogensinde ledt efter de mørkeste steder i adamsæblet med den hensigt at gøre en kvinde blød i knæene? Du (han) er ikke alene: I et studie i tidsskriftet Nature lytter zoologerne Benjamin D. Charlton og David Reby til lystige mande-brøl fra 67 forskellige landlevende pattedyr, bl.a. løve, elefant og chimpanse. Deres opsigtsvækkende konklusion er at hannerne fra en række arter har udviklet en dybere stemme end de teknisk set burde have – lige præcis for at score hunner.

I teorien er der altid mere bas og kraft i brølet fra en stor han, eftersom større struber har plads til både mere resonans og længere stemmebånd (der kan svinge med en lavere frekvens og dermed skabe en dybere klang). Naturen har imidlertid fundet på masser af tricks der lader (han)dyr ”snyde” sig til en dybere røst:

  • Brøleaben har et overdrevet stort strubehoved
  • Saigaantilopen har udviklet en særligt stor snude der forstærker lyden
  • Koalabjørnen har et ekstra sæt stemmebånd der sidder uden for selve strubehovedet

Andre dyr har et meget bevægeligt strubehoved, der ligesom en elevator kan skifte ”etage”.

I den vilde natur er det normalt den stærkeste der overlever. Derfor handler det for mange hunner om at finde sig en stor og kraftig han, der kan føre de gode gener videre til afkommet. Men nogle gange leder det dybe, sensuelle parringsbrøl altså hunnen hen til en mage der er knap så stor som hun havde forestillet sig.

Det er dog ikke alle pattedyr der bruger den slags scoretricks. Reby og Charlton sammenlignede også de forskellige arters gennemsnitlige testikelstørrelse. Dyr med større testikler havde gennemgående lysere stemmer – og åbenbart ikke det samme behov for at charme hunnerne med falsk reklame.

Bjørnedyr fanget i mikroskop af Goldstein Lab. Foto: Goldstein Lab, CC-BY-SA-2.0.

Forskere har fundet ud af hvordan bjørnedyret overlever radioaktiv stråling

Det sejlivede bjørnedyr kan overleve radioaktiv stråling. Nu har forskere fundet ud af hvordan, og måske kan evnen i fremtiden overføres til mennesker

Et bjørnedyr på 1,5 mm ville være en kæmpe indenfor sin art, men det er heller ikke bjørnedyret størrelse med derimod dets evne til at overleve, der gør det så vanvittigt interessant:

Bjørnedyret kan overleve vakuumet i det ydre rum, ekstreme temperaturer og højt tryk generer dem ikke synderlig, og selv efter at være nedfrosset i flere år vågner bjørnedyret op igen og lever videre.

Derudover kan bjørnedyret overleve radioaktiv stråling i mængden, som ville slå de fleste organismer ihjel – og nu har forskere fundet ud af hvordan.

Et proteinskjold beskytter DNA

Ifølge Nature Communications har en gruppe forskere fra University of Tokyo fundet ud af, at bjørnedyrets enestående evne skyldes et specielt protein, som de kalder “Dsup” – en forkortelse for “damage suppression” eller “skade undertrykkelse” på dansk.

Proteinet omsvøber bjørnedyret DNA som et skjold, så DNA strengen beskyttes mod den radioaktive stråling – og i øvrigt fungerer DNA’et helt normalt, selvom det er omsvøbt.

Takekazu Kunieda og hans hold fra universitetet i Tokyo testede proteinet på laboratorieskabe nyre-celler, som blev genetisk omprogrammerede til selv at producere Dsup-proteinet – med stor succes.

“Menneskeceller der lavede Dsup havde en reduktion på 40-50 procent i DNA-skader forårsaget af røngentstråling sammenlignet med kontrolcellerne,” skriver Takekazu Kunieda i rapporten.

Strålebeskyttelse på rumrejsen

Ved at sabotere Dsup-generet med RNA, forsvandt proteinet og dermed strålebeskyttelsen fra nyrecellerne igen, hvilket beviser, at Dsup er nøglefaktoren for bjørnedyret modstandsdygtighed overfor radioaktiv stråling.

Hvis evnen til at beskytte menneskeceller mod radioaktivitet kan reproduceres på et levende menneske, kan det sandsynligvis gøre Elon Musks planer om at oprette en koloni på Mars lidt lettere – men det er selvfølgelig kun spekulationer.