VLAK-regering åbner for, at der kan forskes i atomkraft baseret på thorium. Lad os lige kigge på hvorfor, og hvad det egentlig betyder.

I det 76 sider lange dokument, som udgør den nye VLAK-regerings grundlag, har følgende 12 ord sneget sig ind:

“Thoriumbaserede teknologier: Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier.”

De 12 ord har allerede trukket overskrifter i flere medier, hvor der spekuleres i, om vi så snart får atomkraftværker placeret på dansk grund. Men slå koldt vandt i blodet, inden du begynder at se ulykker af tjernobylske dimensioner for dit indre blik:

Der er ingenting der tyder på, at atomkraftværker finder vej til Danmark i nogen nær fremtid. Dels fordi det første thoriumbaserede kraftværk mangler at blive færdigudviklet, dels fordi intet parti eksplicit ønsker det.

Men hvad er det så de 12 ord handler om? Retten til at få offentlige kroner til forskning!

Ændring drevet af danske startups

Atomkraft i Danmark er et af de der områder, hvor vi skal se lidt tilbage for at finde ud af, hvordan vi er endt i nutiden – så hæng lige på et øjeblik:

Et beslutningsforslag fra 1985 stoppede de igangværende planer om kernekraft på dansk grund – man skulle planlægge Danmarks energiforsyningen “ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt,” hed det i beslutningen.

Allerede inden beslutningen var atomkraft blevet lidt af en varm kartoffel for de danske politikere, men efter 30 års stilhed om atomkraft i Danmark begyndte to danske startups – Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies – i 2015 at kigge på mulighederne for at udvikle thoriumbaserede atomkraftværker.

De to virksomheder havde bare det problem, at forskning såvel som prototyper indenfor atomfysik er en dyr omgang, og på baggrund af den 30 år gamle beslutning fik de afslag, når de søgte offentlige kroner til forskning.

Forskning på lige fod

De to danske virksomheders afslag på offentlige kroner er hele forudsætningen for, at Liberal Alliances forsyningsordfører gik ind i sagen: Seaborg Technologies høstede anerkendelse i England, men kunne ikke få danske støttekroner – uanset om forskningen skulle bruges til strøm i Danmark eller eksport.

Essensen af de 12 ord i det nye regeringsgrundlag er altså, at forskning i thorium skal kunne få støtte på lige fod med alle mulige andre teknologier.

Om det betyder, at beslutningen fra 1985 skal omgøres (som LA i øvrigt uden held forsøgte i starten af 2015) – eller om det kan ordnes på andre måder i regeringsapparatet – afslører de 12 ord ikke meget om.

SVAR