Bjørnedyr fanget i mikroskop af Goldstein Lab. Foto: Goldstein Lab, CC-BY-SA-2.0.

Det sejlivede bjørnedyr kan overleve radioaktiv stråling. Nu har forskere fundet ud af hvordan, og måske kan evnen i fremtiden overføres til mennesker

Et bjørnedyr på 1,5 mm ville være en kæmpe indenfor sin art, men det er heller ikke bjørnedyret størrelse med derimod dets evne til at overleve, der gør det så vanvittigt interessant:

Bjørnedyret kan overleve vakuumet i det ydre rum, ekstreme temperaturer og højt tryk generer dem ikke synderlig, og selv efter at være nedfrosset i flere år vågner bjørnedyret op igen og lever videre.

Derudover kan bjørnedyret overleve radioaktiv stråling i mængden, som ville slå de fleste organismer ihjel – og nu har forskere fundet ud af hvordan.

Et proteinskjold beskytter DNA

Ifølge Nature Communications har en gruppe forskere fra University of Tokyo fundet ud af, at bjørnedyrets enestående evne skyldes et specielt protein, som de kalder “Dsup” – en forkortelse for “damage suppression” eller “skade undertrykkelse” på dansk.

Proteinet omsvøber bjørnedyret DNA som et skjold, så DNA strengen beskyttes mod den radioaktive stråling – og i øvrigt fungerer DNA’et helt normalt, selvom det er omsvøbt.

Takekazu Kunieda og hans hold fra universitetet i Tokyo testede proteinet på laboratorieskabe nyre-celler, som blev genetisk omprogrammerede til selv at producere Dsup-proteinet – med stor succes.

“Menneskeceller der lavede Dsup havde en reduktion på 40-50 procent i DNA-skader forårsaget af røngentstråling sammenlignet med kontrolcellerne,” skriver Takekazu Kunieda i rapporten.

Strålebeskyttelse på rumrejsen

Ved at sabotere Dsup-generet med RNA, forsvandt proteinet og dermed strålebeskyttelsen fra nyrecellerne igen, hvilket beviser, at Dsup er nøglefaktoren for bjørnedyret modstandsdygtighed overfor radioaktiv stråling.

Hvis evnen til at beskytte menneskeceller mod radioaktivitet kan reproduceres på et levende menneske, kan det sandsynligvis gøre Elon Musks planer om at oprette en koloni på Mars lidt lettere – men det er selvfølgelig kun spekulationer.

 

SVAR