Le_Moustier

Grønne neandertalere tog medicin

Neandertaler. Hvad er det første du forestiller dig, når du hører ordet? Hvis du nogensinde har grinet ad Gary Larsons tegninger, ringer de følgende stikord måske en klokke: Muskelbundt, hønsehjerne, gok mammutter i hovedet med køller. Forsimplet! råber forskerne, der i de seneste år har haft travlt med at revidere billedet af vores stenalderslægtning med  de brede skuldre, det firskårne ansigt og den ekstremt vigende pande: Neandertalerne begravede deres døde, de kunne lave ild, de pyntede sig med skind og fjer, og de dyrkede sex med de første moderne mennesker i Europa. Og så åd de noget meget varieret palæomad.

Spanske neandertalere levede vegansk

På kvindedagen 2017 publicerede tidsskriftet Nature et studie af neandertalernes madvaner. Her har forskere fra bl.a. Barcelona Universitet studeret 49 tusind år gamle knoglerester fra  en hule i Nordspanien og én i Belgien. Analyser af blandt andet bidmønstre i de spanske neandertaleres emalje viser at de primært levede af planteføde fra skoven, deriblandt svampe, mos og pinjekerner. Derimod levede belgierne mere op til de klassiske neandertalerfordomme: Deres menu bestod primært af kød fra blandt andet muflonfår og uldhåret næsehorn. Fundene viser at neandertalerne var fleksible og kunne tilpasse sig varierende omgivelser. Som forskeren Karen Hardy udtaler til El País: ”De var kloge og havde en økologisk viden som vi har mistet.”

Huleboerne brugte medicin

Til forskernes forbløffelse viste det sig at en spansk huleboer, der for tusinder af år siden led af smerter fra en tandbyld, havde gnavet i et stykke poppelbark, der indeholdt salicylsyre – som også indgår i den smertestillende medicin aspirin. Opdagelsen viser at neandertalerne havde kendskab til medicin… Det bliver bekræftet af DNA-spor efter særlige svampe som de muskuløse menneskeslægtninge brugte som antibiotika.

Desperat neandertaler åd hjerner

Siden den spanske hule El Sidrón blev fundet i 1994, har lokale forskere slæbt knogler fra i alt 13 neandertalere ud i dagslyset. Flere af knoglerne har fået skrammer, og brud på de kraftige kranier fortæller en brutal historie: Desperat af sult har en neandertaler slået sine artsfæller ihjel og suppleret sin ellers så veganske palæomad med kødet fra de undervurderede hjerner.

aboriginier fra australien viser spyd

Aboriginerne var de første udvandrere

Alle mennesker stammer fra Afrika, men hvem var de første til rejse andre steder hen?

Ifølge den traditionelle ”Out of Africa”-teori udviklede smarte aber på savannen sig til Homo sapiens (det tænkende menneske) for mindst 150.000 år siden, og så gik der lige hundrede tusind år inden de besluttede sig for at undersøge resten af verden.

Nu hævder den danske professor Eske Willerslev og hans kolleger imidlertid at folk udvandrede i flere omgange, og at de australske aboriginere er verdens ældste immigranter.

Nye DNA-spor

Deres opsigtsvækkende påstande er blevet publiceret i tidsskriftet Nature, og byggerpå nye DNA-undersøgelser af 83 aboriginere og 25 papuanere (fra Ny Guinea).

Aboriginernes arvemasse er ikke før blevet undersøgt i dybden, og Willerslev og hans kolleger er overbevist om at aboriginerne sejlede eller gik fra Afrika til Australien for over 60.000 år siden.

Den gang hang Australien og Ny Guinea sammen. Senere steg havet, og de to befolkninger udviklede sig i to forskellige retninger, fordi de ikke længere kunne have sex og få børn sammen.

I papuanernes gener fandt forskerteamet spor af en endnu ældre menneskegruppe, der forlod Afrika for 120.000 år siden.

Hvad fik dem til at rejse?

Ved universitetet i Hawaii har Axel Timmermann og Tobias Friedich kombineret arkæologi og klimaundersøgelser.

Efter at mennesket fik sin høje IQ, har der været 4 store istider, for 106.000-94.000, 89.000-73.000, 59.000-47.000 og 45.000-29.000 år siden.

Hver gang livet blev lidt hårdere hjemme i Afrika, har der været nogle friske mennesker der var klar til at tage på eventyr ude i den store verden.