Charlie Duke blev den 10. person til at gå på Månen under Apollo 16-missionen i 1972. Han gik dog ikke hele tiden, for mens han var i gang med at tage en prøve af overfladen, faldt han forover, og måtte udføre nogle lavtyngdekrafts-breakdance moves for at komme på benene igen:
En undersøgelse fra 2014 peger på, at styrtene sker, fordi Månens tyngdekraft ligger lige på smertegrænsen for, hvornår vi mennesker kan finde op og ned. Ifølge undersøgelsen skal mennesker bruge 15 procent af Jordens tyngdekraften for at orientere sig, og Månens tyngdekraft er 17 procent af Jorden.
Mens der er noget åbenlyst komisk i at snuble efter at lande succesfuldt på Månen – for ikke at snakke om den omvendte rumdragts-orm, der får Charlie Duke op igen – kunne situationen have udviklet langt mere tragisk.
Hvis et styrt på månen rev et tilstrækkeligt stort hul på dragten, ville den ikke længere kunne forsyne astronauten med tilstrækkeligt tryk og ilt. Det ville få astronauten til at stå i en situation, hvor han enten ville dø af iltmangel eller af at kropsvæskerne koger væk, fordi vakuumet på månen sænker kogepunktet. River man hul på rumdragten, er det altså med at være hurtig med fodbold-lappen på knæet, hvis ikke det skal have en dødelig udgang.
NASA tog højde for risikoen ved at designe dragterne, så de var modstandsdygtige overfor styrt – og i øvrigt også, så de var sikre på, at astronauterne kunne komme op igen, hvis de faldt.
På en mere positiv note – da Jack Schmitt senere i 1972 var på det sidste hold, der satte fod på månen, tog han sig også en tumletur:
De havde egentlig regnet med, at deres nye proces i første omgang ville lave CO2 om til metanol – også kaldet træsprit. Men til stor begejstring for forskerne fra Oak Ridge National Laboratory i Tennesse, USA, blev drivhusgassen istedet omdannet direkte til etanol, som egentlig var det endelig mål med deres forskning.
“Vi opdagede ved et uheld, at materialet (som vi havde udviklet red.) virkede. Vi var i gang med at studere det første skridt i en foreslået reaktion, da vi opdagede, at katalysatoren klarede hele reaktionen på egen hånd,” siger Adam Rondinone, hovedforfatter på teamets artikel udgivet i ChemistrySelect, i en pressemeddelelse.
Katalysatoren består af kobber, kulstof og nitrogen, som er meget almindelige materialer. Med ved at arrangere materialerne til nogle nano-spyd (som på billedet) ved af hjælp nanoteknologi, har de fundet ud af hvordan de kan begrænse side-reaktionerne i processen.
På den måde har holdet ved at sætte strøm til katalysatoren formået at omdanne CO2 opløst i vand til 63-65% etanol – altså en meget ren process.
Fra drivhusgas til brændstof
Opdagelsen af processen kan få enorm betydning, da etanol kan bruges som brændstof. Samtidig fore
“En process som den her tillader at vi bruger overskydende elektricitet, når den er tilgængelig (fra eksempelvis vindmøller red.), til at lave og gemme etanol,” siger Adam Rondinone.
Og ville det ikke være smukt, hvis vi kan lave vores CO2-forurening fra afbrænding af fossile brændstoffer om til ny, grøn energi?
Om processen nogensinde forlader laboratoriet, om den kan laves i stor skala og om den bliver økonomisk forsvarlig, melder historien dog intet om.
Drømmen om mennesker på Mars har det seneste årti fået fornyet kraft, og Space X med Elon Musk som bannerfører er nogle af dem, der råber højest. Men skal Mars koloniseres, skal prisen for at komme til planeten ned. Det fortalte Elon Musk for nyligt, da han i godt en time fremlagde Space X’s marsplaner.
Ifølge Space X-direktøren er der allerede nu en gruppe, som gerne vil til Mars. Samtidig er der en (enormt lille) gruppe, som har råd til det. Men overlappet mellem de to grupper er nærmest ikke eksisterende, og hvis vi skal have en koloni på Mars, skal der være et større overlap.
“Hvis vi kan få prisen for at flytte til Mars til at være det samme som gennemsnitsprisen på et hus i USA – 200.000 dollars (svarende til 1,35 mio. kroner.) – så vil muligheden for at lave en civilisation på Mars være stor. Jeg tror næsten helt sikkert, det vil ske”, siger han.
Med en pris på 1,35 mio. kroner er det stadig langt fra alle, der vil vælge at tage afsted – faktisk kun et lille mindretal – men ifølge Elon Musk vil overlappet mellem dem der vil og dem der har råd bliver stort nok med den pris.
Forbedringer på 5 millioner procent
Elon Musk anslår, at det i dag vil koste cirka 10 mia. dollars – 68 mia. kroner – at sende én mand til Mars. Den pris skal altså forbedres med 5 millioner procent, før vi når hans ønskede scenarie.
“Det lyder måske umuligt, men jeg tror der er måder at gøre det på”, siger Elon Musk.
De fire vigtigste punkter for at nå så langt er i følge direktøren:
Fuld genanvendelse af fartøjerne:
Den vigtigste af de fire punkter. Ved at drage en parallel til en Boeing 737 har han regnet sig frem til, at det ville koste 500.000 dollars at komme ud at flyve, hvis man ikke kunne genbruge flyet – et stykke fra de 299,- det jævnligt koster at komme til London. Selvom Mars-rumskibet ikke kan genanvendes så mange gange og så ofte – det tager 26 måneder at flyve mellem Mars og Jorden – så siger det lidt om perspektivet.
Optankning af rumskibet mens det er i kredsløb om jorden:
I stedet for at rumskibet skal flyves tilbage til jorden for at tanke op, skal det optankes mens det er i kredsløb. På den måde skal rumskibet ikke brænde en masse krudt af på at komme ind og ud af jordens atmosfære og tyngdekraft.
Brændstofproduktion på Mars
Hvis ikke der produceres brændstof på Mars, skal brændstoffet transporteres med frem og tilbage – og det er bøvlet.
Det rigtig brændstof
Space X skal finde frem til et brændstof, som faktisk kan produceres på Mars.
Se hvordan Space X forestiller sig, at systemet skal fungere, i den fire minutter lange demonstration her:
De første rumrejser om få år
Ifølge Elon Musk er planen, at Space X vil begynde at sende ubemandede rumskibe mod Mars allerede i 2020.
Og “if things go super well,” skal der sendes folk mod Mars indenfor 10 år – altså i 2026. Det er snart! Og derfor ligger der da også nogle indbyggede forbehold i udmeldingen:
“Men der er enorm risiko involveret. Det kommer til at koste meget og der er en god sandsynlighed for, at det ikke vil lykkes, men vi vil gøre vores bedste,” siger han.
Hvorfor Mars?
Som en af Jorden nærmeste naboer, er der selvfølgelig en hvis logik i at kigge mod Mars. Men hvorfor egentlig ikke satse på Saturn med de imponerende ringe eller skyde den helt ud til Uranus, nu vi skal afsted?
“Vores muligheder for at blive en multiplanetar race indenfor solsystemet er begrænsede,” forklarer Elon Musk under sit oplæg.
Merkur er for tæt på solen og derfor for varm, mens Venus, som er Jordens anden nabo, har en atmosfære under højt tryk, en øvre atmosfære som danner regn af koncentreret svovlsyre og en overfladetemperatur på godt 450 grader, “so that will be a tricky one”, som han forklarer i videoen.
Jupiter og Saturn består af gas, og har derfor ingen fast overflade, som vi kan lande og bygge på. De har derimod måner, som måske kan bruges, men de er meget længere væk fra både Jorden og Solen end Mars, og derfor meget sværere at komme til.
N for Næse! Nu giver et sprogforskerteam deres kolleger en lang én. I en artikel i tidsskriftet PNAS påstår de at der er en grund til at bl.a. det danske ord ”næse” indeholder næselyden N. Det gør ordet for vores lugteorgan nemlig også på en række andre sprog, deriblandt zulu (”ekhaleNi”) og japansk ”haNa”). Lige siden schweizeren Ferdinand de Saussures bog ”Kursus i generel lingvistik” blev udgivet i 1916, har forskere fnyst ad den slags påståede sammenhænge mellem lyde og betydning. (Undtagelsen er lydmalende ord, fx mjav!) Det er ifølge videnskaben fuldstændigt tilfældigt at det du drikker i fredagsbaren hedder ”øl” på dansk, ”beer” på engelsk og ”cerveza” på spansk. Hvis du og vennerne bare var enige om betydningen, kunne det lige så godt hedde ”blublu”.
Den rebelske gruppe lingvister syntes imidlertid at der var alt for mange ligheder mellem ubeslægtede sprogs ord for de samme ting. Hvorfor, spurgte de, hedder fugl ”ptitsa” på russisk og ”tori” på japansk – begge dele med lydene I og T? For at få svar på deres spørgsmål madede de en computer med ordlister på over4298 sprog, dvs. 62% af verdens tungemål. Hver fil indeholdt mellem 28 og 40 af de mest almindelige ord. Forskerne opdagede snart 74 typiske link mellem lyd og betydning, blandt andet:
• ordene for ”rød” og ”rund” indeholder ofte lyden ’r’
• ordet”tunge” indeholder ofte lyden ’l’ eller ’u’
• ordet for ”lille” indeholder ofte lyden ’i’
• ordet for ”næse” indeholder ofte lyden ’n’
Næste gang du sidder og sveder over de spanske eller kinesiske gloser, kan du trøste dig med at det i hvert fald ikke er HELT tilfældigt…
Alle mennesker stammer fra Afrika, men hvem var de første til rejse andre steder hen?
Ifølge den traditionelle ”Out of Africa”-teori udviklede smarte aber på savannen sig til Homo sapiens (det tænkende menneske) for mindst 150.000 år siden, og så gik der lige hundrede tusind år inden de besluttede sig for at undersøge resten af verden.
Nu hævder den danske professor Eske Willerslev og hans kolleger imidlertid at folk udvandrede i flere omgange, og at de australske aboriginere er verdens ældste immigranter.
Nye DNA-spor
Deres opsigtsvækkende påstande er blevet publiceret i tidsskriftet Nature, og byggerpå nye DNA-undersøgelser af 83 aboriginere og 25 papuanere (fra Ny Guinea).
Aboriginernes arvemasse er ikke før blevet undersøgt i dybden, og Willerslev og hans kolleger er overbevist om at aboriginerne sejlede eller gik fra Afrika til Australien for over 60.000 år siden.
Den gang hang Australien og Ny Guinea sammen. Senere steg havet, og de to befolkninger udviklede sig i to forskellige retninger, fordi de ikke længere kunne have sex og få børn sammen.
I papuanernes gener fandt forskerteamet spor af en endnu ældre menneskegruppe, der forlod Afrika for 120.000 år siden.
Hvad fik dem til at rejse?
Ved universitetet i Hawaii har Axel Timmermann og Tobias Friedich kombineret arkæologi og klimaundersøgelser.
Efter at mennesket fik sin høje IQ, har der været 4 store istider, for 106.000-94.000, 89.000-73.000, 59.000-47.000 og 45.000-29.000 år siden.
Hver gang livet blev lidt hårdere hjemme i Afrika, har der været nogle friske mennesker der var klar til at tage på eventyr ude i den store verden.
N for Næse! Nu giver et sprogforskerteam deres kolleger en lang én. I en artikel i tidsskriftet 
en rebelske gruppe lingvister syntes imidlertid at der var alt for mange ligheder mellem ubeslægtede sprogs ord for de samme ting. Hvorfor, spurgte de, hedder fugl ”ptitsa” på russisk og ”tori” på japansk – begge dele med lydene I og T? For at få svar på deres spørgsmål madede de en computer med ordlister på over