GRUBLER

Forfatter: Sebastian Kjær

  • Ny Podcast: Forskning skal sikre at Kunstig Intelligens ikke løber løbsk

    Ny Podcast: Forskning skal sikre at Kunstig Intelligens ikke løber løbsk

    I andet afsnit af Grubler-podcasten fortæller Erik B Jacobsen om både potentialet og nogle af farerne ved kunstig intelligens – og hvorfor han mener, vi skal have en forskningscenter for AI Safety i Århus.

    Vi står lige nu i det samme dilemma med kunstig intelligens, som vores hulemændforfædre gjorde, da de opdagede ild: Kunstig intelligens rummer muligheder for at gøre vores samfund langt bedre, men hvis ikke vi får den tæmmet, er der samtidig en fare for, at Kunstig intelligens sætter verden i brand.

    Derfor vil Erik B Jacobsen oprette i forskningscenter i AI Safety i Århus, som skal sørge for at vi udvikler kunstig intelligens på en forsvarlig måde.

    Du kan abonnere på podcasten i iTunes gennem linket her: https://itunes.apple.com/dk/podcast/grubler/id1212158800?mt=2

    Eller høre den direkte på siden lige her: http://grubler.dk/podcast/02-ai-safety-med-erik-b-jacobsen/

  • Aarhus Universitet får sit eget rumprogram

    Aarhus Universitet får sit eget rumprogram

    Studerende og videnskabsfolk fra Aarhus Universitet skal i samarbejde med virksomheden GomSpace finde ud, hvordan nano-satellitter kan bruges til videnskabelige undersøgelser i rummet

    Der er ganske vist hverken tale om månevandringer eller bemandede raketter, men vi tillader os alligevel at bruge den begejstrede overskrift fra pressemeddelelsen: Aarhus Universitet får sit eget rumprogram.

    I samarbejde med ålborgensisk GomSpace får universitetet gennem rumprogrammet en ny tilgang til forskning via såkaldte nano-sateliter. Og programmets kernemission er netop at undersøge, hvordan AUSAT-1, som er navnet på den første af de 10x10x10 cm store satellitter, kan anvendes til at foretage videnskabelige undersøgelser.

    ”Nano-satellitter giver nye muligheder for undervisning og forskning herhjemme. Denne type teknologi vil gøre det mere tilgængeligt for studerende at arbejde med teknologien og planlægningen af missioner som denne. Allerede med den første mission her vil vi hente data ned om både jorden og universet,” siger professor Hans Kjeldsen fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der er videnskabelig leder for missionen.

    Undersøger nano-satellittens potentiale

    Ude i kredsløbet skal AUSAT-1 indsamle data, der skal vise samarbejdsparterne bag satellitprogrammet, hvordan det fremtidige videnskabelige arbejde kan planlægges.

    “Med AUSAT-1 vil Aarhus Universitet blandt andet undersøge om nano-satellitter kan bruges til f.eks. observationer af vores atmosfære, ” siger lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience.

    “Vi vil specielt undersøge, om der med det allerede eksisterende radioudstyr kan skabes nye former for hurtig overførsel af data fra disse små satellitter, så forskerne for eksempel kan hente billeder ned fra satellitten, så snart de er optaget,” supplerer Rune Hylsberg Jacobsen fra Institut for Ingeniørvidenskab supplerer.

    Satellitten bliver udstyret med et kamera til observationer af både himlen og Jorden samt telekommunikationsudstyr, der skal transmittere indsamlede data til Aarhus, og gøre det muligt at kommunikere med AUSAT-1 under missionen.

    Studerende skal selv bygge satellitten

    Inden satellitten kommer så langt, skal de studerende i gang med at bygge på Aarhus Universitet.

    Når komponenterne til den første satellit ankommer til campus i foråret 2017, skal de nemlig indgå i et undervisningsforløb med studerende fra fysik, geoscience og ingeniørvidenskab. De studerende uddannes på den måde i rumteknologi, mens de selv samler satellitten, der ifølge planen skal være i kredsløb i omkring fire måneder.

    Når satellitten er færdigbygget og grundigt testet, skal den fragtes til Houston af et par AU-studerende. Herfra sker opsendelsen sker i to trin: Først bliver AUSAT-1 sendt til den Internationale Rumstation ISS med et fragtrumskib, og en gang i første kvartal af 2018 bliver den så sendt i sit eget kredsløb fra ISS.

    Når satellitten er i kredsløb, er det også de studerende, der kommer til at stå for kommunikationen med AUSAT-1 fra et kontrolrum, der bliver placeret på campus.

     

     

  • Se Mt. Etna eksplodere i udbrud

    Se Mt. Etna eksplodere i udbrud

    Det gik ikke stille for dig, da Europas største vulkan Mt. Etna torsdag den 16 marts igen gik i udbrud – se videoen af udbruddet på nært hold her

    Mt. Etna, der ligger på den italienske ø Sicilien, er med sine godt 3300 meter den største, aktive vulkan i Europa, og den går regelmæssigt i udbrud – senest i 2012.

    Det er dog sjældent, at der er personer så tæt på udbruddet som i videoen overfor. 10 personer kom da også til skade, da det pludselig udbrud sendte sten og støv ud over de mange tilskuere, men ingen kom alvorligt galt afsted.

     

    En anden – og mindre søsygefremkaldende – video på afstand fra udbruddet, kan ses her:

    https://www.youtube.com/watch?v=HRro8yhzfuM

  • Minidroner kan overtage biernes bestøvningsjob

    Minidroner kan overtage biernes bestøvningsjob

    Hvis bi-kolonier fortsætter med at kollapse i det nuværende tempo, får fremtidens blomster problemer med at blive bestøvet. Japanske forskere har derfor forsøgt sig med minidroner som erstatning for bierne.

    I fremtiden kan historien om bierne og blomsterne meget vel få tilføjet et par linjer med dronerne. Kolonier med honningbier forsvinder nemlig med voldsom fart i disse år, og det har fået japanske forskere til at kigge på muligheden for at bygge droner, der kan bestøve blomster.

    Selvom forskerne har bevist, at det kan lade sig gøre, viser en video fra det japanske laboratorium meget godt, hvor langt dronerne er fra at kunne udføre arbejdet effektivt og i stor skala:

    Særlig gel gør det muligt

    Minidronerne – der måler 4 x 4 cm – er en del af et forsøg ledet af Dr. Eijiro Miyako på National Institute of Advanced Industrial Science and Technology i Japan.

    I sig selv er dronerne ingen ny opfindelse, det særlige ved forsøget er dronernes evne til at hente støv fra én blomst og give det videre til en anden.

    For at lykkes med den opgave, har dronerne fået en stribe dyrehår klistret fast, og så har forskerholdet opfundet en ny type klistret gel, der både kan få fat i pollen og afgive den igen i næste blomst. Derfor kalder forskerholdet også forsøget en succes i tidsskriftet Chem.

    Lang vej i mål

    Mens den basale process med at hente og bringe pollen er på plads, skal dronerne tilføres en hel del kunstig intelligens og en GPS, hvis dronerne skal mestre opgaven uden hjælp fra en forsker, så ideen kan blive til virkelighed.

    Det er nok de færreste der ønsker sig en fremtid uden bier – dronerne kan jo ikke lave honning – men bliver bestanden af honningbier yderligere svækket, kan dronerne sandsynligvis blive biernes hjælper engang i fremtiden.

  • Uber vil gøre flyvende biler on-demand til virkelighed

    Uber vil gøre flyvende biler on-demand til virkelighed

    Med få tryk på Uber-appen kan man i storbyer over hele verden tilkalde en taxa. Uber Elevate vil gøre nogenlunde det samme – bare med biler der kan flyve.

    I årtier har rumrejser til Mars og flyvende biler været hovedingredienser i alverdens dårlig science fiction. Selvom det stadig kan virke som et syret fremtidsscenarier, er begge dele rykket væsentligt tættere på virkeligheden i løbet af bare få år.

    Mens Elon Musk og SpaceX tager sig af koloniseringen af Mars, har det amerikanske startup Uber præsenteret en ny afdeling af biksen kaldet Uber Elevate, som skal give os flyvende biler on-demand.

    Ubers app, hvor man med få klik kan preje en taxa til billige penge, har på få år vendt op og ned på taxa-branchen i storbyer over hele verden. I fremtiden vil de gøre det samme med flyvende biler, der skal være førerløse og som kan fragte passageren 80-160 kilometer ad gangen.

    NASA-ingeniør i spidsen

    Uber har netop hyret Mark Moore, som var ansat som Aircraft Engineer hos NASA, til at sætte fut under Uber Elevate som Director of Engineering. Det skriver TechCrunch.

    Mark Moore udgav i 2010 et whitepaper med ideen til de små, flyvende biler, der kunne lette og lande vertikalt som en helikopter og var el-drevne.

    Ifølge Bloomberg blev NASA-ingeniøren ansat efter han ved selvsyn så, at Uber måske ville kunne føre hans vision fra 2010 ud i virkeligheden. Mark Moore kom nemlig helt ind i Uber-butikken, da han hjalp med at udarbejde startuppets Whitepaper om Uber Elevate-projektet.

    Mens der formentlig stadig er en del år til at de flyvende, elektriske, førerløse biler bliver til virkelighed, er det ikke kun Uber Elevate der arbejder på science fiction-ideen. Også to startups har fået penge fra Google-stifteren Larry Page, og flygiganten Airbus arbejder på et lignende projekt.

  • Regeringsgrundlag åbner for forskning i thorium-energi. Og det var forskning.

    Regeringsgrundlag åbner for forskning i thorium-energi. Og det var forskning.

    VLAK-regering åbner for, at der kan forskes i atomkraft baseret på thorium. Lad os lige kigge på hvorfor, og hvad det egentlig betyder.

    I det 76 sider lange dokument, som udgør den nye VLAK-regerings grundlag, har følgende 12 ord sneget sig ind:

    “Thoriumbaserede teknologier: Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier.”

    De 12 ord har allerede trukket overskrifter i flere medier, hvor der spekuleres i, om vi så snart får atomkraftværker placeret på dansk grund. Men slå koldt vandt i blodet, inden du begynder at se ulykker af tjernobylske dimensioner for dit indre blik:

    Der er ingenting der tyder på, at atomkraftværker finder vej til Danmark i nogen nær fremtid. Dels fordi det første thoriumbaserede kraftværk mangler at blive færdigudviklet, dels fordi intet parti eksplicit ønsker det.

    Men hvad er det så de 12 ord handler om? Retten til at få offentlige kroner til forskning!

    Ændring drevet af danske startups

    Atomkraft i Danmark er et af de der områder, hvor vi skal se lidt tilbage for at finde ud af, hvordan vi er endt i nutiden – så hæng lige på et øjeblik:

    Et beslutningsforslag fra 1985 stoppede de igangværende planer om kernekraft på dansk grund – man skulle planlægge Danmarks energiforsyningen “ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt,” hed det i beslutningen.

    Allerede inden beslutningen var atomkraft blevet lidt af en varm kartoffel for de danske politikere, men efter 30 års stilhed om atomkraft i Danmark begyndte to danske startups – Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies – i 2015 at kigge på mulighederne for at udvikle thoriumbaserede atomkraftværker.

    De to virksomheder havde bare det problem, at forskning såvel som prototyper indenfor atomfysik er en dyr omgang, og på baggrund af den 30 år gamle beslutning fik de afslag, når de søgte offentlige kroner til forskning.

    Forskning på lige fod

    De to danske virksomheders afslag på offentlige kroner er hele forudsætningen for, at Liberal Alliances forsyningsordfører gik ind i sagen: Seaborg Technologies høstede anerkendelse i England, men kunne ikke få danske støttekroner – uanset om forskningen skulle bruges til strøm i Danmark eller eksport.

    Essensen af de 12 ord i det nye regeringsgrundlag er altså, at forskning i thorium skal kunne få støtte på lige fod med alle mulige andre teknologier.

    Om det betyder, at beslutningen fra 1985 skal omgøres (som LA i øvrigt uden held forsøgte i starten af 2015) – eller om det kan ordnes på andre måder i regeringsapparatet – afslører de 12 ord ikke meget om.

  • Forskere har fundet ud af hvordan bjørnedyret overlever radioaktiv stråling

    Forskere har fundet ud af hvordan bjørnedyret overlever radioaktiv stråling

    Det sejlivede bjørnedyr kan overleve radioaktiv stråling. Nu har forskere fundet ud af hvordan, og måske kan evnen i fremtiden overføres til mennesker

    Et bjørnedyr på 1,5 mm ville være en kæmpe indenfor sin art, men det er heller ikke bjørnedyret størrelse med derimod dets evne til at overleve, der gør det så vanvittigt interessant:

    Bjørnedyret kan overleve vakuumet i det ydre rum, ekstreme temperaturer og højt tryk generer dem ikke synderlig, og selv efter at være nedfrosset i flere år vågner bjørnedyret op igen og lever videre.

    Derudover kan bjørnedyret overleve radioaktiv stråling i mængden, som ville slå de fleste organismer ihjel – og nu har forskere fundet ud af hvordan.

    Et proteinskjold beskytter DNA

    Ifølge Nature Communications har en gruppe forskere fra University of Tokyo fundet ud af, at bjørnedyrets enestående evne skyldes et specielt protein, som de kalder “Dsup” – en forkortelse for “damage suppression” eller “skade undertrykkelse” på dansk.

    Proteinet omsvøber bjørnedyret DNA som et skjold, så DNA strengen beskyttes mod den radioaktive stråling – og i øvrigt fungerer DNA’et helt normalt, selvom det er omsvøbt.

    Takekazu Kunieda og hans hold fra universitetet i Tokyo testede proteinet på laboratorieskabe nyre-celler, som blev genetisk omprogrammerede til selv at producere Dsup-proteinet – med stor succes.

    “Menneskeceller der lavede Dsup havde en reduktion på 40-50 procent i DNA-skader forårsaget af røngentstråling sammenlignet med kontrolcellerne,” skriver Takekazu Kunieda i rapporten.

    Strålebeskyttelse på rumrejsen

    Ved at sabotere Dsup-generet med RNA, forsvandt proteinet og dermed strålebeskyttelsen fra nyrecellerne igen, hvilket beviser, at Dsup er nøglefaktoren for bjørnedyret modstandsdygtighed overfor radioaktiv stråling.

    Hvis evnen til at beskytte menneskeceller mod radioaktivitet kan reproduceres på et levende menneske, kan det sandsynligvis gøre Elon Musks planer om at oprette en koloni på Mars lidt lettere – men det er selvfølgelig kun spekulationer.

     

  • Dubai vil have Hyperloop-lyntoget

    Dubai vil have Hyperloop-lyntoget

    Hyperloop One-toget skal fragte passagerer fra Dubai til Abu Dhabi – en distance på 160 km – på bare 12 minutter.

    Under et pressemøde i Burj Khalifa (verdens eneste 7-stjernede hotel – hvor ellers?) annoncerede Hyperloop One, at virksomheden i samarbejde med “Dubai’s Roads & Transport Autrhority” (RTA) arbejder på, at installere verdens første lyntog af den nye type i det mellemøstlige handelscentrum.

    Toget skal forbinde Dubai med Abu Dhabi. En strækning på 160 km, som med Hyperloop-toget kan tilbagelægges på bare 12 minutter – svarende til 800 km/t.

    Dansk deltagelse i projektet

    I oktober modtog H1, som er selskabet bag Hyperloop, en investering på $50 millioner fra transportselskabet DP World Group i Dubai, som angiveligt skal bruges på projektet.

    Selvom der er langt fra tegnebræt til virkelighed (Hyperloop-toget er stadig i testfasen) virker det da også fornuftigt at satse på at bygge det første nye, lynhurtige tog i Dubai – med oliemilliarder og en liberal indstilling til byggeri i ryggen.

    Ved mødet blev det samtidig afsløret at projektet har fået et dansk islæt, da Bjarke Ingels Group (BIG) har været med under udviklingen af passagerterminalerne.

     

     

    Konceptet bag lyntoget, som vi tidligere har omtalt her på siden, da de testede konceptet i Nevada-ørkenen, kan ses her:

    https://www.youtube.com/watch?v=fze5spdN3nU

  • Sådan kommer du op hvis du falder under en månevandring

    Sådan kommer du op hvis du falder under en månevandring

    Charlie Duke blev den 10. person til at gå på Månen under Apollo 16-missionen i 1972. Han gik dog ikke hele tiden, for mens han var i gang med at tage en prøve af overfladen, faldt han forover, og måtte udføre nogle lavtyngdekrafts-breakdance moves for at komme på benene igen:

    En undersøgelse fra 2014 peger på, at styrtene sker, fordi Månens tyngdekraft ligger lige på smertegrænsen for, hvornår vi mennesker kan finde op og ned. Ifølge undersøgelsen skal mennesker bruge 15 procent af Jordens tyngdekraften for at orientere sig, og Månens tyngdekraft er 17 procent af Jorden.

    Mens der er noget åbenlyst komisk i at snuble efter at lande succesfuldt på Månen – for ikke at snakke om den omvendte rumdragts-orm, der får Charlie Duke op igen – kunne situationen have udviklet langt mere tragisk.

    Hvis et styrt på månen rev et tilstrækkeligt stort hul på dragten, ville den ikke længere kunne forsyne astronauten med tilstrækkeligt tryk og ilt. Det ville få astronauten til at stå i en situation, hvor han enten ville dø af iltmangel eller af at kropsvæskerne koger væk, fordi vakuumet på månen sænker kogepunktet. River man hul på rumdragten, er det altså med at være hurtig med fodbold-lappen på knæet, hvis ikke det skal have en dødelig udgang.

    NASA tog højde for risikoen ved at designe dragterne, så de var modstandsdygtige overfor styrt – og i øvrigt også, så de var sikre på, at astronauterne kunne komme op igen, hvis de faldt.

    På en mere positiv note – da Jack Schmitt senere i 1972 var på det sidste hold, der satte fod på månen, tog han sig også en tumletur:

  • Forskere laver CO2 om til brændstof – ved et uheld

    Forskere laver CO2 om til brændstof – ved et uheld

    De havde egentlig regnet med, at deres nye proces i første omgang ville lave CO2 om til metanol – også kaldet træsprit. Men til stor begejstring for forskerne fra Oak Ridge National Laboratory i Tennesse, USA, blev drivhusgassen istedet omdannet direkte til etanol, som egentlig var det endelig mål med deres forskning.

    “Vi opdagede ved et uheld, at materialet (som vi havde udviklet red.) virkede. Vi var i gang med at studere det første skridt i en foreslået reaktion, da vi opdagede, at katalysatoren klarede hele reaktionen på egen hånd,” siger Adam Rondinone, hovedforfatter på teamets artikel udgivet i ChemistrySelect, i en pressemeddelelse.

    Katalysatoren består af kobber, kulstof og nitrogen, som er meget almindelige materialer. Med ved at arrangere materialerne til nogle nano-spyd (som på billedet) ved af hjælp nanoteknologi, har de fundet ud af hvordan de kan begrænse side-reaktionerne i processen.

    Nanospyd af kulstof, som kan omdanne CO2 til etanol

    På den måde har holdet ved at sætte strøm til katalysatoren formået at omdanne CO2 opløst i vand til 63-65% etanol – altså en meget ren process.

    Fra drivhusgas til brændstof

    Opdagelsen af processen kan få enorm betydning, da etanol kan bruges som brændstof. Samtidig fore

    “En process som den her tillader at vi bruger overskydende elektricitet, når den er tilgængelig (fra eksempelvis vindmøller red.), til at lave og gemme etanol,” siger Adam Rondinone.

    Og ville det ikke være smukt, hvis vi kan lave vores CO2-forurening fra afbrænding af fossile brændstoffer om til ny, grøn energi?

    Om processen nogensinde forlader laboratoriet, om den kan laves i stor skala og om den bliver økonomisk forsvarlig, melder historien dog intet om.