Welcome to Complete Elementor Demos – Phlox WordPress Theme. This is your first post. Edit or delete it, then start blogging!
Minidroner kan overtage biernes bestøvningsjob
Hvis bi-kolonier fortsætter med at kollapse i det nuværende tempo, får fremtidens blomster problemer med at blive bestøvet. Japanske forskere har derfor forsøgt sig med minidroner som erstatning for bierne.
I fremtiden kan historien om bierne og blomsterne meget vel få tilføjet et par linjer med dronerne. Kolonier med honningbier forsvinder nemlig med voldsom fart i disse år, og det har fået japanske forskere til at kigge på muligheden for at bygge droner, der kan bestøve blomster.
Selvom forskerne har bevist, at det kan lade sig gøre, viser en video fra det japanske laboratorium meget godt, hvor langt dronerne er fra at kunne udføre arbejdet effektivt og i stor skala:
Særlig gel gør det muligt
Minidronerne – der måler 4 x 4 cm – er en del af et forsøg ledet af Dr. Eijiro Miyako på National Institute of Advanced Industrial Science and Technology i Japan.
I sig selv er dronerne ingen ny opfindelse, det særlige ved forsøget er dronernes evne til at hente støv fra én blomst og give det videre til en anden.
For at lykkes med den opgave, har dronerne fået en stribe dyrehår klistret fast, og så har forskerholdet opfundet en ny type klistret gel, der både kan få fat i pollen og afgive den igen i næste blomst. Derfor kalder forskerholdet også forsøget en succes i tidsskriftet Chem.
Lang vej i mål
Mens den basale process med at hente og bringe pollen er på plads, skal dronerne tilføres en hel del kunstig intelligens og en GPS, hvis dronerne skal mestre opgaven uden hjælp fra en forsker, så ideen kan blive til virkelighed.
Det er nok de færreste der ønsker sig en fremtid uden bier – dronerne kan jo ikke lave honning – men bliver bestanden af honningbier yderligere svækket, kan dronerne sandsynligvis blive biernes hjælper engang i fremtiden.
Uber vil gøre flyvende biler on-demand til virkelighed
Med få tryk på Uber-appen kan man i storbyer over hele verden tilkalde en taxa. Uber Elevate vil gøre nogenlunde det samme – bare med biler der kan flyve.
I årtier har rumrejser til Mars og flyvende biler været hovedingredienser i alverdens dårlig science fiction. Selvom det stadig kan virke som et syret fremtidsscenarier, er begge dele rykket væsentligt tættere på virkeligheden i løbet af bare få år.
Mens Elon Musk og SpaceX tager sig af koloniseringen af Mars, har det amerikanske startup Uber præsenteret en ny afdeling af biksen kaldet Uber Elevate, som skal give os flyvende biler on-demand.
Ubers app, hvor man med få klik kan preje en taxa til billige penge, har på få år vendt op og ned på taxa-branchen i storbyer over hele verden. I fremtiden vil de gøre det samme med flyvende biler, der skal være førerløse og som kan fragte passageren 80-160 kilometer ad gangen.
NASA-ingeniør i spidsen
Uber har netop hyret Mark Moore, som var ansat som Aircraft Engineer hos NASA, til at sætte fut under Uber Elevate som Director of Engineering. Det skriver TechCrunch.
Mark Moore udgav i 2010 et whitepaper med ideen til de små, flyvende biler, der kunne lette og lande vertikalt som en helikopter og var el-drevne.
Ifølge Bloomberg blev NASA-ingeniøren ansat efter han ved selvsyn så, at Uber måske ville kunne føre hans vision fra 2010 ud i virkeligheden. Mark Moore kom nemlig helt ind i Uber-butikken, da han hjalp med at udarbejde startuppets Whitepaper om Uber Elevate-projektet.
Mens der formentlig stadig er en del år til at de flyvende, elektriske, førerløse biler bliver til virkelighed, er det ikke kun Uber Elevate der arbejder på science fiction-ideen. Også to startups har fået penge fra Google-stifteren Larry Page, og flygiganten Airbus arbejder på et lignende projekt.
Forskere laver CO2 om til brændstof – ved et uheld
De havde egentlig regnet med, at deres nye proces i første omgang ville lave CO2 om til metanol – også kaldet træsprit. Men til stor begejstring for forskerne fra Oak Ridge National Laboratory i Tennesse, USA, blev drivhusgassen istedet omdannet direkte til etanol, som egentlig var det endelig mål med deres forskning.
“Vi opdagede ved et uheld, at materialet (som vi havde udviklet red.) virkede. Vi var i gang med at studere det første skridt i en foreslået reaktion, da vi opdagede, at katalysatoren klarede hele reaktionen på egen hånd,” siger Adam Rondinone, hovedforfatter på teamets artikel udgivet i ChemistrySelect, i en pressemeddelelse.
Katalysatoren består af kobber, kulstof og nitrogen, som er meget almindelige materialer. Med ved at arrangere materialerne til nogle nano-spyd (som på billedet) ved af hjælp nanoteknologi, har de fundet ud af hvordan de kan begrænse side-reaktionerne i processen.
På den måde har holdet ved at sætte strøm til katalysatoren formået at omdanne CO2 opløst i vand til 63-65% etanol – altså en meget ren process.
Fra drivhusgas til brændstof
Opdagelsen af processen kan få enorm betydning, da etanol kan bruges som brændstof. Samtidig fore
“En process som den her tillader at vi bruger overskydende elektricitet, når den er tilgængelig (fra eksempelvis vindmøller red.), til at lave og gemme etanol,” siger Adam Rondinone.
Og ville det ikke være smukt, hvis vi kan lave vores CO2-forurening fra afbrænding af fossile brændstoffer om til ny, grøn energi?
Om processen nogensinde forlader laboratoriet, om den kan laves i stor skala og om den bliver økonomisk forsvarlig, melder historien dog intet om.
Overblik: Elon Musk vil kolonisere Mars
Drømmen om mennesker på Mars har det seneste årti fået fornyet kraft, og Space X med Elon Musk som bannerfører er nogle af dem, der råber højest. Men skal Mars koloniseres, skal prisen for at komme til planeten ned. Det fortalte Elon Musk for nyligt, da han i godt en time fremlagde Space X’s marsplaner.
Ifølge Space X-direktøren er der allerede nu en gruppe, som gerne vil til Mars. Samtidig er der en (enormt lille) gruppe, som har råd til det. Men overlappet mellem de to grupper er nærmest ikke eksisterende, og hvis vi skal have en koloni på Mars, skal der være et større overlap.
“Hvis vi kan få prisen for at flytte til Mars til at være det samme som gennemsnitsprisen på et hus i USA – 200.000 dollars (svarende til 1,35 mio. kroner.) – så vil muligheden for at lave en civilisation på Mars være stor. Jeg tror næsten helt sikkert, det vil ske”, siger han.
Med en pris på 1,35 mio. kroner er det stadig langt fra alle, der vil vælge at tage afsted – faktisk kun et lille mindretal – men ifølge Elon Musk vil overlappet mellem dem der vil og dem der har råd bliver stort nok med den pris.
Forbedringer på 5 millioner procent
Elon Musk anslår, at det i dag vil koste cirka 10 mia. dollars – 68 mia. kroner – at sende én mand til Mars. Den pris skal altså forbedres med 5 millioner procent, før vi når hans ønskede scenarie.
“Det lyder måske umuligt, men jeg tror der er måder at gøre det på”, siger Elon Musk.
De fire vigtigste punkter for at nå så langt er i følge direktøren:
- Fuld genanvendelse af fartøjerne:
Den vigtigste af de fire punkter. Ved at drage en parallel til en Boeing 737 har han regnet sig frem til, at det ville koste 500.000 dollars at komme ud at flyve, hvis man ikke kunne genbruge flyet – et stykke fra de 299,- det jævnligt koster at komme til London. Selvom Mars-rumskibet ikke kan genanvendes så mange gange og så ofte – det tager 26 måneder at flyve mellem Mars og Jorden – så siger det lidt om perspektivet.
- Optankning af rumskibet mens det er i kredsløb om jorden:
I stedet for at rumskibet skal flyves tilbage til jorden for at tanke op, skal det optankes mens det er i kredsløb. På den måde skal rumskibet ikke brænde en masse krudt af på at komme ind og ud af jordens atmosfære og tyngdekraft.
- Brændstofproduktion på Mars
Hvis ikke der produceres brændstof på Mars, skal brændstoffet transporteres med frem og tilbage – og det er bøvlet.
- Det rigtig brændstof
Space X skal finde frem til et brændstof, som faktisk kan produceres på Mars.
Se hvordan Space X forestiller sig, at systemet skal fungere, i den fire minutter lange demonstration her:
De første rumrejser om få år
Ifølge Elon Musk er planen, at Space X vil begynde at sende ubemandede rumskibe mod Mars allerede i 2020.
Og “if things go super well,” skal der sendes folk mod Mars indenfor 10 år – altså i 2026. Det er snart! Og derfor ligger der da også nogle indbyggede forbehold i udmeldingen:
“Men der er enorm risiko involveret. Det kommer til at koste meget og der er en god sandsynlighed for, at det ikke vil lykkes, men vi vil gøre vores bedste,” siger han.
Hvorfor Mars?
Som en af Jorden nærmeste naboer, er der selvfølgelig en hvis logik i at kigge mod Mars. Men hvorfor egentlig ikke satse på Saturn med de imponerende ringe eller skyde den helt ud til Uranus, nu vi skal afsted?
“Vores muligheder for at blive en multiplanetar race indenfor solsystemet er begrænsede,” forklarer Elon Musk under sit oplæg.
Merkur er for tæt på solen og derfor for varm, mens Venus, som er Jordens anden nabo, har en atmosfære under højt tryk, en øvre atmosfære som danner regn af koncentreret svovlsyre og en overfladetemperatur på godt 450 grader, “so that will be a tricky one”, som han forklarer i videoen.
Jupiter og Saturn består af gas, og har derfor ingen fast overflade, som vi kan lande og bygge på. De har derimod måner, som måske kan bruges, men de er meget længere væk fra både Jorden og Solen end Mars, og derfor meget sværere at komme til.
Derfor er Mars altså den bedste mulighed.
Ord er ikke helt tilfældige
N for Næse! Nu giver et sprogforskerteam deres kolleger en lang én. I en artikel i tidsskriftet PNAS påstår de at der er en grund til at bl.a. det danske ord ”næse” indeholder næselyden N. Det gør ordet for vores lugteorgan nemlig også på en række andre sprog, deriblandt zulu (”ekhaleNi”) og japansk ”haNa”). Lige siden schweizeren Ferdinand de Saussures bog ”Kursus i generel lingvistik” blev udgivet i 1916, har forskere fnyst ad den slags påståede sammenhænge mellem lyde og betydning. (Undtagelsen er lydmalende ord, fx mjav!) Det er ifølge videnskaben fuldstændigt tilfældigt at det du drikker i fredagsbaren hedder ”øl” på dansk, ”beer” på engelsk og ”cerveza” på spansk. Hvis du og vennerne bare var enige om betydningen, kunne det lige så godt hedde ”blublu”.
D
en rebelske gruppe lingvister syntes imidlertid at der var alt for mange ligheder mellem ubeslægtede sprogs ord for de samme ting. Hvorfor, spurgte de, hedder fugl ”ptitsa” på russisk og ”tori” på japansk – begge dele med lydene I og T? For at få svar på deres spørgsmål madede de en computer med ordlister på over 4298 sprog, dvs. 62% af verdens tungemål. Hver fil indeholdt mellem 28 og 40 af de mest almindelige ord. Forskerne opdagede snart 74 typiske link mellem lyd og betydning, blandt andet:
• ordene for ”rød” og ”rund” indeholder ofte lyden ’r’
• ordet ”tunge” indeholder ofte lyden ’l’ eller ’u’
• ordet for ”lille” indeholder ofte lyden ’i’
• ordet for ”næse” indeholder ofte lyden ’n’
Næste gang du sidder og sveder over de spanske eller kinesiske gloser, kan du trøste dig med at det i hvert fald ikke er HELT tilfældigt…