Det er netværk, der afgør, hvem der har mest indflydelse på det danske samfund. (Illustration: Shutterstock)

Magtfordeling i Danmark

Hvem er det egentlig, der har magten? Er det de folkevalgte politikere, der bestemmer, hvordan samfundet skal se ud? Forskere har kortlagt, hvor magten i Danmark er koncentreret.

De populære TV-serier Borgen og House of Cards viser, hvordan magt kan bruges og misbruges i mere eller mindre komplekse politiske systemer. Frank Underwoods kynisme og magtliderlighed kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på idealister – kan det da passe, at enkeltpersoner kan styre så meget og at folkets stemmer drukner i systemet?

Netflix er ikke virkeligheden og USA er ikke Danmark, men forskning har vist, at der også i dette lille land ligger meget magt i få hænder.

Hvad er magt?

Magt er et omstridt begreb som bruges på forskellige måder. Man kan tale om fysisk magt som brugen af vold eller frihedsberøvelse, om militær magt, politisk magt, økonomisk magt – men også om psykisk magt og magtdynamikker i et forhold, familierelationer eller vennegruppen. Alt i alt handler det om, at nogle personer evner at dominere andre på en måde, så disse gør det, den dominerende person ønsker.

Gyldendal definerer magt som ”en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej.”

Magt er i bund og grund det, som styrer vores samfund. Demokratier er bygget op omkring præmissen om, at magten ligger hos folket, og de ved valg overleverer den til de folkevalgte politikere, som derefter handler i folkets sted. Spørgsmålet er, hvorvidt det rent faktisk er politikere udpeget af folket, der har størst indflydelse i et demokrati som Danmark.

Én gruppe styrer landet

Anton Grau Larsens og Christoph Ellersgaards ph.d.-afhandlinger om eliter i Danmark resulterede i to bøger om magtfordelingen i det danske samfund. De har redegjort for de mest indflydelsesrige personer i landet – og konklusionen er, at der er 423 mennesker, som reelt set styrer landet. Analyserne bygger på data fra over 5000 forskellige fora om råd, nævn og virksomheder, både offentlige og private. Forskerne har udforsket personers personlige indflydelse ud fra deres netværk og hvor stor rækkevidde og indflydelse de hver især har gennem deres hverv og positioner.

Listen over de mægtigste mennesker i Danmark så således ud i 2013 (daværende titler), ifølge bogen Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet:

  1. Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal.
  2. Lars Nørby Johansen, tidligere direktør for Falck.
  3. Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.
  4. Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri.
  5. Jørgen Mads Clausen, medejer af Danfoss.
  6. Steen Scheibye, tidligere direktør for Coloplast.
  7. Thomas Hofman-Bang, direktør for NKT Holding.
  8. Peter Schütze, tidligere direktør i Nordea.
  9. Kim Simonsen, formand for HK.
  10. Harald Børsting, formand for LO.
  11. Peter Højland, tidligere direktør i SAS.
  12. Niels Bjørn Christiansen, direktør for Danfoss.
  13. Lizette Risgaard, næstformand for LO.
  14. Tine Roed, direktør i Dansk Industri.
  15. Birgit Aagaard-Svendsen, økonomidirektør i J. Lauritzen.
  16. Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet.
  17. Niels Smedegaard Andersen, direktør for A.P. Møller – Mærsk.
  18. Erik Jylling, formand for Akademikernes Centralorganisation (AC).
  19. Ole Wehlast, formand for Fødevareforbundet NNF.
  20. Tom Knutzen, tidligere direktør i Danisco.

Fælles for mange af de mægtigste personer i landet er deres bosted, deres baggrund, deres forældres uddannelse og økonomiske situation og deres køn. Derudover det, at de ikke er folkevalgte politikere.

Det handler om netværk

Det, der placerer meget magt hos enkeltpersoner er det, at de mægtigste personer har flere hverv, og derfor større indflydelse og rækkevidde til at påvirke samfundet efter egne ønsker og interesser.

Landskabet for elitens netværk er kortlagt visuelt i Magtens Atlas (2016) af Anton Grau Larsen, Christoph Ellersgaard & Sarah Steinitz.

De vigtigste organisationer i Danmark forbinder de forskellige sektorer – politik, erhvervsliv, forskning, industri. Ifølge Grau Larsen, Ellersgaard og Steinitz ser toppen af listen sådan ud:

  1. Det Økonomiske Råd
  2. Regeringen
  3. Dansk Industri
  4. LO

I Det Økonomiske Råd sidder der 25 personer, som forbinder de største interesseorganisationer med embedsmænd og økonomiske vismænd. Vejen til indflydelse på tværs af sektorer er derfor kort.

Et af hovedpointerne i magtstudierne er netop, at strukturerne for indflydelse ikke er isoleret til enkelte sektorer, men løber på tværs, så den samme elite har en finger med i spillet på mange forskellige områder.

At ‘netværke’ er derfor ikke nødvendigvis spild af tid, hvis du ønsker at styrke din indflydelse!

Udforsk elitenetværket

I Foreningen for Elite- og Magtstudier skriver de to forskere, at “hvis vi skal tage vare på vores demokrati, må vi forstå, hvordan magten i vores samfund er organiseret. Uden et klart blik for magtens infrastruktur risikerer vi, at indflydelse koncentreres i en snæver elite, som ikke nødvendigvis afspejler den brede befolknings interesser”.

Forfatterne bag bøgerne har offentliggjort deres database, så man selv kan gå ind og udforske, hvordan Danmarks mange organisationer, bestyrelser, råd og udvalg er forbundet og hvor mest magt er koncentreret.

 

bagpipes-329440_1280

Kvæler Siri de engelske dialekter?

”Create a reminder,” beordrer den skotske mand sin iPhone. Men Siri opretter slet ikke nogen påmindelse. I stedet kommer der følgende klage fra Apples talegenkendelsessystem: ”I don’t know what you mean by … create a remain.”

Det er ikke kun skotter, men også teksanere og andre engelsktalende med lokal udtale der kæmper for at blive forstået af maskiner. Folk der naturligt siger nae bliver tvunget til at tale som en ordbog og sige no til deres mobiltelefon. Selv mennesker fra ”store” engelsktalende områder kan have svært ved at trænge igennem: ”Masser af folk fra Australien og Indien har fortalt mig at de kun kan kommunikere rigtigt med Siri hvis de efterligner en amerikansk accent,” fortæller sprogforskeren Lars Hinrichs til avisen The Guardian.

bagpipes-329440_1280Ifølge Alan Black, en skotsk it-forsker, har vi alle mindst tre forskellige ”stemmer”:

• en almindelig stemme, som man bruger over for familie og venner

• en telefonstemme, som man bruger når man snakker med fremmede i telefonen – det kan fx være at man fjerner nogle dialektudtryk og er mere høflig

• en maskinstemme, som man bruger når man taler til en maskine

Teknologien for talegenkendelse bliver stadig bedre, så en dag kan Siri måske forstå alle mulige dialekter og sprog. Det store spørgsmål er om folk kan vente til teknologien tilpasser sig deres sprog – eller om de i stedet tilpasser deres sprog til teknologien?

Bjørnedyr fanget i mikroskop af Goldstein Lab. Foto: Goldstein Lab, CC-BY-SA-2.0.

Forskere har fundet ud af hvordan bjørnedyret overlever radioaktiv stråling

Det sejlivede bjørnedyr kan overleve radioaktiv stråling. Nu har forskere fundet ud af hvordan, og måske kan evnen i fremtiden overføres til mennesker

Et bjørnedyr på 1,5 mm ville være en kæmpe indenfor sin art, men det er heller ikke bjørnedyret størrelse med derimod dets evne til at overleve, der gør det så vanvittigt interessant:

Bjørnedyret kan overleve vakuumet i det ydre rum, ekstreme temperaturer og højt tryk generer dem ikke synderlig, og selv efter at være nedfrosset i flere år vågner bjørnedyret op igen og lever videre.

Derudover kan bjørnedyret overleve radioaktiv stråling i mængden, som ville slå de fleste organismer ihjel – og nu har forskere fundet ud af hvordan.

Et proteinskjold beskytter DNA

Ifølge Nature Communications har en gruppe forskere fra University of Tokyo fundet ud af, at bjørnedyrets enestående evne skyldes et specielt protein, som de kalder “Dsup” – en forkortelse for “damage suppression” eller “skade undertrykkelse” på dansk.

Proteinet omsvøber bjørnedyret DNA som et skjold, så DNA strengen beskyttes mod den radioaktive stråling – og i øvrigt fungerer DNA’et helt normalt, selvom det er omsvøbt.

Takekazu Kunieda og hans hold fra universitetet i Tokyo testede proteinet på laboratorieskabe nyre-celler, som blev genetisk omprogrammerede til selv at producere Dsup-proteinet – med stor succes.

“Menneskeceller der lavede Dsup havde en reduktion på 40-50 procent i DNA-skader forårsaget af røngentstråling sammenlignet med kontrolcellerne,” skriver Takekazu Kunieda i rapporten.

Strålebeskyttelse på rumrejsen

Ved at sabotere Dsup-generet med RNA, forsvandt proteinet og dermed strålebeskyttelsen fra nyrecellerne igen, hvilket beviser, at Dsup er nøglefaktoren for bjørnedyret modstandsdygtighed overfor radioaktiv stråling.

Hvis evnen til at beskytte menneskeceller mod radioaktivitet kan reproduceres på et levende menneske, kan det sandsynligvis gøre Elon Musks planer om at oprette en koloni på Mars lidt lettere – men det er selvfølgelig kun spekulationer.

 

hyperloop

Dubai vil have Hyperloop-lyntoget

Hyperloop One-toget skal fragte passagerer fra Dubai til Abu Dhabi – en distance på 160 km – på bare 12 minutter.

Under et pressemøde i Burj Khalifa (verdens eneste 7-stjernede hotel – hvor ellers?) annoncerede Hyperloop One, at virksomheden i samarbejde med “Dubai’s Roads & Transport Autrhority” (RTA) arbejder på, at installere verdens første lyntog af den nye type i det mellemøstlige handelscentrum.

Toget skal forbinde Dubai med Abu Dhabi. En strækning på 160 km, som med Hyperloop-toget kan tilbagelægges på bare 12 minutter – svarende til 800 km/t.

Dansk deltagelse i projektet

I oktober modtog H1, som er selskabet bag Hyperloop, en investering på $50 millioner fra transportselskabet DP World Group i Dubai, som angiveligt skal bruges på projektet.

Selvom der er langt fra tegnebræt til virkelighed (Hyperloop-toget er stadig i testfasen) virker det da også fornuftigt at satse på at bygge det første nye, lynhurtige tog i Dubai – med oliemilliarder og en liberal indstilling til byggeri i ryggen.

Ved mødet blev det samtidig afsløret at projektet har fået et dansk islæt, da Bjarke Ingels Group (BIG) har været med under udviklingen af passagerterminalerne.

 

 

Konceptet bag lyntoget, som vi tidligere har omtalt her på siden, da de testede konceptet i Nevada-ørkenen, kan ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=fze5spdN3nU

dog-188273_1920

Ord er ikke helt tilfældige

dog-188273_1920N for Næse! Nu giver et sprogforskerteam deres kolleger en lang én. I en artikel i tidsskriftet PNAS påstår de at der er en grund til at bl.a. det danske ord ”næse” indeholder næselyden N. Det gør ordet for vores lugteorgan nemlig også på en række andre sprog, deriblandt zulu (”ekhaleNi”) og japansk ”haNa”). Lige siden schweizeren Ferdinand de Saussures bog ”Kursus i generel lingvistik” blev udgivet i 1916, har forskere fnyst ad den slags påståede sammenhænge mellem lyde og betydning. (Undtagelsen er lydmalende ord, fx mjav!) Det er ifølge videnskaben fuldstændigt tilfældigt at det du drikker i fredagsbaren hedder ”øl” på dansk, ”beer” på engelsk og ”cerveza” på spansk. Hvis du og vennerne bare var enige om betydningen, kunne det lige så godt hedde ”blublu”.

Dabstract-1299246_1280en rebelske gruppe lingvister syntes imidlertid at der var alt for mange ligheder mellem ubeslægtede sprogs ord for de samme ting. Hvorfor, spurgte de, hedder fugl ”ptitsa” på russisk og ”tori” på japansk – begge dele med lydene I og T? For at få svar på deres spørgsmål madede de en computer med ordlister på over  4298 sprog, dvs. 62% af verdens tungemål. Hver fil indeholdt mellem 28 og 40 af de mest almindelige ord. Forskerne opdagede snart 74 typiske link mellem lyd og betydning, blandt andet:

• ordene for ”rød” og ”rund” indeholder ofte lyden ’r’

• ordet  ”tunge” indeholder ofte lyden ’l’ eller ’u’

• ordet for ”lille” indeholder ofte lyden ’i’

• ordet for ”næse” indeholder ofte lyden ’n’

Næste gang du sidder og sveder over de spanske eller kinesiske gloser, kan du trøste dig med at det i hvert fald ikke er HELT tilfældigt…

bibliotek genrebillede

Få gratis undervisning fra verdens bedste universitet

Uddannelse i alt fra programmering og kvantemekanik til kønsstudier og arkitektur er gjort gratis tilgængelig hos verdens bedste universitet.

Onlinelæring er eksploderet i de seneste år, og flere store universiteter er verden over sprunget med på bølgen.

Det gælder blandt andet det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology, bedre kendt som MIT, der fire år i streg er kåret til verdens bedste universitet og har fostret et utal af nobelprismodtagere.

Universitetet er især berømt for naturvidenskab, men tilbyder også kurser i kunst- og samfundsrelaterede fag.

Universitetet har netop gjort al deres undervisningsmateriale tilgængelig på nettet, så du kan bruge fritiden på at blive klogere på næsten hvad som helst.

Hele listen over gratis kurser kan ses her.