Foto af Eijiro Miyako / Chem

Minidroner kan overtage biernes bestøvningsjob

Hvis bi-kolonier fortsætter med at kollapse i det nuværende tempo, får fremtidens blomster problemer med at blive bestøvet. Japanske forskere har derfor forsøgt sig med minidroner som erstatning for bierne.

I fremtiden kan historien om bierne og blomsterne meget vel få tilføjet et par linjer med dronerne. Kolonier med honningbier forsvinder nemlig med voldsom fart i disse år, og det har fået japanske forskere til at kigge på muligheden for at bygge droner, der kan bestøve blomster.

Selvom forskerne har bevist, at det kan lade sig gøre, viser en video fra det japanske laboratorium meget godt, hvor langt dronerne er fra at kunne udføre arbejdet effektivt og i stor skala:

Særlig gel gør det muligt

Minidronerne – der måler 4 x 4 cm – er en del af et forsøg ledet af Dr. Eijiro Miyako på National Institute of Advanced Industrial Science and Technology i Japan.

I sig selv er dronerne ingen ny opfindelse, det særlige ved forsøget er dronernes evne til at hente støv fra én blomst og give det videre til en anden.

For at lykkes med den opgave, har dronerne fået en stribe dyrehår klistret fast, og så har forskerholdet opfundet en ny type klistret gel, der både kan få fat i pollen og afgive den igen i næste blomst. Derfor kalder forskerholdet også forsøget en succes i tidsskriftet Chem.

Lang vej i mål

Mens den basale process med at hente og bringe pollen er på plads, skal dronerne tilføres en hel del kunstig intelligens og en GPS, hvis dronerne skal mestre opgaven uden hjælp fra en forsker, så ideen kan blive til virkelighed.

Det er nok de færreste der ønsker sig en fremtid uden bier – dronerne kan jo ikke lave honning – men bliver bestanden af honningbier yderligere svækket, kan dronerne sandsynligvis blive biernes hjælper engang i fremtiden.

baby-zebra-75885_1280

Klimaforandringer skilte zebraer og heste fra hinanden

Din barnehjerne blev måske også smittet af ”Halfdans ABC”: Zebra, zebra, er du æsel eller hest, tror du striber klær dig bedst, hvor sku’ jeg vide det fra.

Zebraer, æsler og hestes historie har længe været tilsløret. For 18 millioner år siden blev hestefamilien – Equidae  – ramt af vokseværk. De små planteædere skød i vejret og fik længere og kraftigere tænder, der kunne tygge græs. Samtidig begyndte de at forgrene sig i alle mulige retninger, indtil verden rummede hele 138 hesterarter. I dag er der kun 7, fortæller palæontologen Juan López Calapiedra til den spanske avis El País. (Bonusinfo: Det drejer sig om 3 zebraarter, 3 arter af vildæsel, samt den vilde hest. Tamme æsler og heste regnes som underarter af deres vilde fætre.)

Klimaforandringer splittede hestene

Hestens stamfader Eohippus lignede ikke ret meget en moderne hest.

Calapiedra stiller i tidsskriftet Science spørgsmål ved punkt 3 i den klassiske fortælling:

1. I Nordamerika begynder græsstepperne at brede sig.

2. Urhestene tilpasser deres tænder og mavesystem til en hverdag som græsædere. Truslen fra rovdyr, der meget let kan angribe i det åbne landskab, får hestene til at tiltage i størrelse.

3. Selvom ændringerne sker hurtigt, udvikler forskellige grupper af urheste sig lidt forskelligt fra hinanden, fx bliver nogle større eller får et andet pelsmønster. Derfor opstår der i løbet af forholdsvis kort tid en række arter.

Efter at have undersøgt knogler og tænder fra alle de 138 arter konkluderer Calapiedra og hans team at overgangen fra ”urhest” til ”moderne hest” slet ikke skste så hurtigt som hidtil antaget, og at det derfor næppe var den kropslige udvikling i sig selv der førte til at hestefamilien blev splittet i blandt andet zebraer, heste og æsler. I stedet var det klimaforandringer der ændrede landskabet og isolerede flokke fra hinanden, og dermed sørgede for at de udviklede sig i forskellige retninger, samtidig med at dyrene stadig fulgte det oprindelige evolutionsspor hen mod ”stor græsæder, der kan flygte fra rovdyr”. Forskellen mellem æsler, zebraer og heste er stadig ikke større end at de kan få afkom med hinanden.

Designet er amerikansk

I 1493 tog Columbus moderne heste med til Nordamerika, hvor mennesket i årtusinder ikke havde haft andre ridedyr end lamaer og alpakaer.   Hesten var kommet tilbage til sine forhistoriske rødder:

”Nordamerika var en hestefabrik,” fortæller Calapiedra til El País. ”Hver gang der opstod et vindende design, spredte det sig til Eurasien via Beringstredet og derfra videre til Afrika.”

Det er dog stadig uvist hvordan zebraen fik sine striber, om den er hvid med sorte striber eller sort med hvide striber, og sidst men ikke mindst, om den egentlig er et æsel eller en hest?

Uber Elevate

Uber vil gøre flyvende biler on-demand til virkelighed

Med få tryk på Uber-appen kan man i storbyer over hele verden tilkalde en taxa. Uber Elevate vil gøre nogenlunde det samme – bare med biler der kan flyve.

I årtier har rumrejser til Mars og flyvende biler været hovedingredienser i alverdens dårlig science fiction. Selvom det stadig kan virke som et syret fremtidsscenarier, er begge dele rykket væsentligt tættere på virkeligheden i løbet af bare få år.

Mens Elon Musk og SpaceX tager sig af koloniseringen af Mars, har det amerikanske startup Uber præsenteret en ny afdeling af biksen kaldet Uber Elevate, som skal give os flyvende biler on-demand.

Ubers app, hvor man med få klik kan preje en taxa til billige penge, har på få år vendt op og ned på taxa-branchen i storbyer over hele verden. I fremtiden vil de gøre det samme med flyvende biler, der skal være førerløse og som kan fragte passageren 80-160 kilometer ad gangen.

NASA-ingeniør i spidsen

Uber har netop hyret Mark Moore, som var ansat som Aircraft Engineer hos NASA, til at sætte fut under Uber Elevate som Director of Engineering. Det skriver TechCrunch.

Mark Moore udgav i 2010 et whitepaper med ideen til de små, flyvende biler, der kunne lette og lande vertikalt som en helikopter og var el-drevne.

Ifølge Bloomberg blev NASA-ingeniøren ansat efter han ved selvsyn så, at Uber måske ville kunne føre hans vision fra 2010 ud i virkeligheden. Mark Moore kom nemlig helt ind i Uber-butikken, da han hjalp med at udarbejde startuppets Whitepaper om Uber Elevate-projektet.

Mens der formentlig stadig er en del år til at de flyvende, elektriske, førerløse biler bliver til virkelighed, er det ikke kun Uber Elevate der arbejder på science fiction-ideen. Også to startups har fået penge fra Google-stifteren Larry Page, og flygiganten Airbus arbejder på et lignende projekt.